Typiske spørgsmål og svar om indberetning til Regnskabsstatistik - store koncerner
Bemærk: Det er kun relevant at genåbne digitale kladder, indsendte indberetninger samt forudfylde oplysninger fra indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen, hvis I indberetter via den digitale indtastningsløsning.
I kan downloade en PDF-oversigt med alle spørgsmål. Den kan udskrives og bruges som kladde, og hvis flere medarbejdere skal bidrage til eller godkende en indberetning.
I den digitale indtastningsløsning kan udvalgte poster være forudfyldt med oplysninger fra virksomhedens årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Fra 2025 vil poster, der kan være forudfyldt, være markeret i kladden.
Se alle spørgsmål: Regnskabsstatistik - store koncerner (PDF - kladde)Når du logger ind og påbegynder indtastning, bliver løsningen låst til dit MitID. Låsen sikrer jeres fortrolige data. Flere medarbejdere kan bidrage til eller godkende en indberetning på følgende måder:
- Hent PDF-oversigt/kladde med alle spørgsmål, og indhent oplysninger og godkendelser fra relevante kolleger, før du logger ind, indtaster og indsender.
- Udfyld og gem digital kladde – og lås op for kollega: Log ind med MitID, udfyld indberetningen så godt som muligt, vælg ”Afbryd og gem” på sidste side – under knappen ”Indsend”. Gå til indberetningsoversigten, klik på hængelås ud for indberetningen, og fjern din MitID-lås. Nu kan en kollega logge ind, kontrollere og eventuelt rette oplysninger og indsende indberetningen.
- Udfyld og indsend – og lås op for kollega: Log ind med MitID, udfyld indberetningen så godt som muligt, og indsend. Download en kopi af det indsendte. Nu kan relevante kolleger gennemse og eventuelt rette i kopien.
- Du kan selv logge ind, genåbne, rette og genindsende med dit MitID.
- Du kan logge ind med MitID og fjerne din MitID-lås. Nu kan en kollega logge ind, kontrollere og eventuelt rette oplysninger og genindsende indberetningen.
Bemærk: Det er den senest indsendte version, der er den gældende.
Fra 2025 vil det blive muligt at downloade en kopi til gennemsyn – før der indsendes.
Det er kun relevant at genåbne digitale kladder, indsendte indberetninger samt forudfylde oplysninger fra indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen, hvis I indberetter via den digitale indtastningsløsning.
- Hvis du selv har indsendt indberetningen: Log ind med dit MitID, og hent en kopi af din indberetning.
- Hvis en kollega har indsendt indberetningen: Kollegaen kan logge ind med sit MitID og fjerne sin MitID-lås. Du kan også kontakte vores support, som kan hjælpe med at låse op.

Vi anmoder de enkelte virksomheder om så få oplysninger som muligt.
Jeres indtastede oplysninger bliver valideret ved hvert sideskift. De kan være styrende for, hvilke oplysninger I skal udfylde – og hvilke spørgsmål der eventuelt skjules – på de følgende sider.
Derfor kan I ikke bladre frem i indberetningsløsningen uden at udfylde oplysninger undervejs. Bemærk også, at I kan få vist færre spørgsmål eller indtastningsfelter i indtastningsløsningen end i PDF-kladden.
I kan downloade en PDF-oversigt med alle spørgsmål, før I åbner den digitale indtastningsløsning.
Se alle spørgsmål: Regnskabsstatistik - store koncerner (PDF - kladde)Vi arbejder på at lette indberetningsbyrden og minimere dobbelt indberetning til forskellige myndigheder.
Hvis I har indsendt en XBRL-årsrapport, som følger årsregnskabslovens taksonomi, til Erhvervsstyrelsen, kan udvalgte felter i jeres digitale indberetning være forudfyldt.
Poster, der kan være forudfyldt, er markeret i kladden:
Se alle spørgsmål: Regnskabsstatistik - store koncerner (PDF - kladde)
Bemærk, at hvis jeres virksomhed anvender en funktionsopdelt resultatopgørelse, vil forudfyldningen være begrænset, da statistikken er baseret på en artsopdelt resultatopgørelse.
Forudfyldte poster kan rettes i de hvide indtastningsfelter (eventuelle rettelser deles ikke med Erhvervsstyrelsen).
I kan give os feedback i forhold til forudfyldte oplysninger sidst i indtastningsløsningen.
Hvis jeres revisor eller anden tredjepart skal indberette på jeres vegne, skal I oprette en fuldmagtsaftale.
Opret fuldmagtsaftale, hvis jeres indberetning foretages af revisor eller anden tredjepart