Passager- og færgeruter
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
Indberet via virk.dk Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning. |
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Her indberetter færgeruteoperatører antal ture, overførte passagerer og kørertøjer, lastbilgods og andet gods. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse transport af personer og gods med færger og passagerskibe mellem to danske havne eller mellem en dansk og en udenlandsk havn. Statistikken bruges af EU-Kommissionen, ministerier, organisationer, havnevirksomheder, rederier og andre virksomheder. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden.
Mere om indberetningen:
Fristen for indberetning er den 15. i den efterfølgende måned.
Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning.
OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning.
Se alle spørgsmål: Passager- og færgeruter (PDF - kladde).
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter
Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.
Vælg START INDBERETNING øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv.
- Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde.
- I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.
Koder for skibsregister til indberetning af Passager- og færgeruter (Excel).
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 60 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik.
Hvordan udvælges virksomheder?
Statistikken omfatter de ruter, som har et transportarbejde på mindst 100.000 personkm (antal passagerer gange distance) eller 10.000 bilkm (antal biler gange distance) om året. Opgørelsen dækker derfor ikke en del mindre færgeruter, der gør tjeneste i kortere overfarter og hovedsageligt befordrer passagerer og gods til småøer med videre.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 178 timer pr. år.
Brug for hjælp?
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.
Seneste "Nyt fra statistikken"
Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
14. maj 2024
Antallet af passagerer på færge- og passagerruter fra danske havne var med 30 mio. passagerer kun en smule højere i 2023 end i 2022.
Tabeller i Statistikbanken om 'Passagerer og transportruter'
Emneside: Passagerer og transportruter.
Statistikdokumentation: Passager- og færgefart i danske havne.