Gå til sidens indhold
Indberetning

Overnat­ninger på mindre overnatningssteder

Sidens indhold:

Hvad bliver jeres indberetning brugt til?

Her indberetter mindre hoteller, vandrerhjem, kroer og lignende, hvor mange gæster der har overnattet, gæsternes nationalitet, og hvor mange værelser og senge der er til rådighed. Statistikken bruges fx af overnatningsvirksomheder, kommuner, Eurostat, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægning. Se seneste nyt fra statistikken nederst på siden.

Start indberetning

I kan indberette på to forskellige måder:

  1. Med MitID
  2. Uden MitID (kun vedrørende seneste periode)

Læs mere under Vejledning, forberedelse og kladde nedenfor.

A. Indberet med MitID
B. Indberet uden MitID
Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning.

Vejledning, forberedelse og kladde

Oplysninger der skal indberettes (kladde)

Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning.

OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning.

Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter.

Se alle spørgsmål: Overnatninger på mindre overnatningssteder (PDF - kladde)
Vejledning til denne indberetning

Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.

Indberet med MitID

Vælg den blå knap ovenfor, og indberet med MitID Erhverv.

  • Når du er logget ind, kan du indberette til flere statistikker og for flere perioder.
  • Hvis indberetningen afbrydes, kan du gemme en kladde.
  • Du kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.

Indberet uden MitID

Vælg den hvide knap ovenfor, og gå direkte til indberetning uden MitID.

  • Den hvide knap åbner indberetningsløsningen for den seneste periode.
  • Tast virksomhedens CVR-nr., og det journalnr., som står i anmodningen om indberetning.
  • Du kan også starte indberetning via det direkte link i anmodningen.
  • Bemærk: Ved adgang uden MitID, bør du udfylde og indsende data i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis du afbryder, før du indsender. Det er desuden ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse. Endvidere kan der kun indberettes for indeværende periode, og ikke for tidligere indberetninger du mangler.

Frister

Frister for denne indberetning
Periode Frist
Året 2024 17. januar 2025
Året 2025 16. januar 2026

Ofte stillede spørgsmål

Hvem skal indberette – og hvorfor?

Indberetningen er lovpligtig

EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.

Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.

Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik

Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 500 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik.

Hvordan udvælges virksomheder?

Dette er en totaltælling, hvor Danmarks Statistik indsamler data fra mindre hoteller, vandrerhjem, kroer, moteller, bed & breakfast og lignende med 10-39 sengepladser samt campingpladser med 10-74 enheder. Virksomheder med mere end 39 sengepladser eller mere end 74 enheder indberetter til den månedlige statistik.

Læs mere om dataindsamling fra virksomheder
Hvor lang tid tager det typisk at indberette?

Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter

Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 176 timer pr. år.

Overnatninger-paa-mindre-overnatningssteder-2025-02-04

Hjælp til indberetning og forlænget frist

Brug for hjælp?

Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.

Længere frist?

I kan anmode om længere frist via vores supportformular.

Seneste nyhed om Turistovernatninger i Danmark (år)

30.4.2025
Over 66 mio. turistovernatninger i 2024