Lagerbeholdning af korn hos landmænd
Sidens indhold:
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Hvert år indberetter ca. 600 bedrifter oplysninger om foderforsyning og foderforbrug. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse kornbalancerne, herunder anvendelse og omsætning af korn i forhold til lagerbeholdning. Statistikken bruges blandt andet til beregning af landbrugets bruttofaktorindkomst og anvendes primært af landbrugets organisationer og EU. Se seneste nyt fra statistikken nederst på siden.
Nøgletal fra statistikken
Start indberetning
I kan indberette på to forskellige måder:
- Med MitID.
- Uden MitID (kun vedrørende seneste periode).
Læs mere under Vejledning, forberedelse og kladde nedenfor.
Vejledning, forberedelse og kladde
Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning.
OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter.
Se alle spørgsmål: Lagerbeholdning af korn hos landmænd (PDF - kladde)Indberet digitalt med eller uden MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.
Indberet med MitID
Vælg "Start indberetning" (blå knap) øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv
- Når du er logget ind, kan du indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan du gemme en kladde.
- Du kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.
Indberet uden MitID
Vælg "Start indberetning" (hvid knap) øverst på denne side, og gå direkte til indberetning uden MitID.
- Linket/knappen åbner blanketten for den seneste måned.
- Tast virksomhedens CVR-nr., og det journalnr., som står i anmodningen om indberetning.
- Du kan også starte indberetning via det direkte link i anmodningen.
- Bemærk: Ved adgang uden MitID, bør du udfylde og indsende data i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis du afbryder, før du indsender. Det er desuden ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse. Endvidere kan der kun indberettes for indeværende periode, og ikke for tidligere indberetninger du mangler.
Generel vejledning
Frister
| Tællingsdag | Periode | Frist |
|---|---|---|
| 30. juni 2025 | Året 2025 | 25. juli 2025 |
| 30. juni 2026 | Året 2026 | 24. juli 2026 |
Ofte stillede spørgsmål
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 600 virksomheder om en lovpligtig indberetning.
Hvordan udvælges virksomheder?
Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve blandt landbrugsbedrifter. Af hensyn til statistikkens kvalitet har landbrug med store kornarealer eller mange svin høj prioritet og udtrækkes hyppigst til stikprøven.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 49 timer pr. år.

Hjælp til indberetning og forlænget frist
Brug for hjælp?