Husleje
Her kan I indberette oplysninger til statistikken
Indberet via virk.dk Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter |
Bemærk: Ved ny administrator bedes I oplyse dette per mail og ikke via indberetning af blanketten. Kontakt os venligst med oplysninger om journalnummer samt kontaktinformation vedrørende den nye administrator på: prisindeks@dst.dk.
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Her indberetter administratorer for andelsboligforeninger boligafgifter for specifikke boliger. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udvikling af husleje på lejeboliger og boligafgifter for andelsboliger. Statistikken bruges af udlejere til bl.a. regulering af huslejekontrakter og af Danmarks Statistik til beregning af huslejeudvikling i Forbruger- og nettoprisindekset. Statistikken bruges af politikerne til at justere for følgerne af inflation ift. løn, pensioner, priser mv. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden.
Mere om indberetningen:
Fristen for indberetning er 20. januar 2025.
De forudfyldte ejer- og boligoplysninger skal kontrolleres og rettes, hvis der er ændringer. Derudover skal der også angives boligafgift for den enkelte bolig.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter
Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.
Vælg START INDBERETNING øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv.
- Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde.
- I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.
Vejledning
Vejledning findes i den digitale blanket.
Indberetningen er lovpligtig
EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.
Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.
Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik
Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 500 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik.
Hvordan udvælges virksomheder?
Huslejeundersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger samt andelsboliger. Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker hele populationen af almene lejeboliger.
Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter
Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 41 timer pr. år.
Brug for hjælp?
Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.
Seneste "Nyt fra statistikken"
Stort set uændret inflation i september
10. oktober 2024
I september steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,3 pct. i forhold til samme måned året før. I august var den tilsvarende stigning 1,4 pct.