Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser

Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages.

Eksempelvis er masteruddannelsen en voksenuddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse. Desuden kan kurserne også hjælpe én videre gennem det ordinære uddannelsessystem, da adgangsgivende fag til en videregående uddannelse kan tages som et voksen- og efteruddannelseskursus.

I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser.

Analysens hovedkonklusioner:

• Brugen af de offentligt udbudte voksen- og efteruddannelseskurser faldt fra skoleåret 2014/2015 til 2019/2020 med 29 pct. Alene fra 2018/2019 til 2019/2020 faldt kursusaktiviteten med 22 pct., hvilket til dels kan tilskrives nedlukningen af uddannelsesinstitutionerne under COVID-19.  
• Det var i skoleåret 2018/2019 især større arbejdspladser, hvor medarbejderne deltog i voksen- og efteruddannelseskurser. 12 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med over 249 ansatte deltog på mindst ét voksen- og uddannelseskursus, mens kursisterne udgjorde 7 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med 1-9 ansatte.
• Faglærte deltog oftere i kurser end tilfældet var for andre uddannelsesgrupper i skoleåret 2018/2019 – det er dog primært korte kurser. Ufaglærte har derimod det højeste aktivitetsniveau. Det er især på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelseskurser samt øvrige kurser, hvor deres tid blev lagt.
• Indvandrere deltog i højere grad i voksen- og efteruddannelse end personer af dansk oprindelse og efterkommere. Andelen af kursister var 8 procentpoint højere for indvandrerne end for de to andre herkomstgrupper, hvor omkring 10 pct. havde været på mindst ét voksen- og efteruddannelseskursus.