INDHOLD
Kvinder på krisecentre 2017-2023
Krisecentre tilbyder ophold til personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Frem til juli 2024 var krisecentre forbeholdt kvinder. I alt har 12.200 kvinder været på krisecenter i perioden 2017-2023.
Denne analyse undersøger karakteristika ved de 12.200 kvinder, der fra 2017 til 2023 har haft ophold på et krisecenter. Analysen ser blandt andet på kvindernes familiemæssige baggrund, alder, oprindelse og uddannelsesniveau. Analysen ser også på, om kvinderne i årene op til deres ophold på et krisecenter har været ofre for anmeldt vold eller trusler, om kvindernes partnere eller fædre tidligere er blevet straffet for vold eller trusler, samt om kvinder var anbragt uden for hjemmet, da de var 15 år.
Analysens hovedkonklusioner:
- Kvinder på krisecentre er som gruppe yngre end øvrige kvinder. 68 pct. af kvinderne på krisecentre i 2017-2023 var 18-39 år. Blandt øvrige kvinder var andelen 34 pct.
- Kvinder på krisecentre har oftere børn end jævnaldrende kvinder. Det gør sig især gældende blandt kvinder i 20'erne. Fx var 67 pct. af de 25-29-årige kvinder på krisecentre mødre, mens andelen var 25 pct. blandt øvrige 25-29-årige kvinder.
- Indvandrere og efterkommere er oftere end kvinder med dansk oprindelse på krisecentre. 0,6 pct. af de 18-49-årige kvinder med dansk oprindelse var på et krisecenter i 2017-2023. Blandt indvandrere og efterkommere gjaldt det for hhv. 1,8 pct. og 1,9 pct.
- Kvinder på krisecentre har oftere end øvrige kvinder alene en grundskoleuddannelse. 45 pct. af kvinderne på krisecentre i 2017-2023 havde grundskole som højest fuldførte uddannelse. Blandt øvrige kvinder var andelen 21 pct.
- Kvinder på krisecentre er oftere end øvrige jævnaldrende kvinder ofre for anmeldt vold eller trusler. Fx har 29 pct. af 18-29-årige kvinder på krisecentre været ofre for anmeldt vold eller trusler 1-10 år før, de kom på krisecenter. Blandt øvrige kvinder i samme aldersgruppe havde 5,2 pct. været udsat for anmeldt vold eller trusler i en tilsvarende periode.
- Kvinder på krisecentre har oftere end andre en far straffet for vold eller trusler i deres barndom. 11,4 pct. af fædrene til 18-37-årige kvinder på krisecentre blev straffet for vold eller trusler, mens kvinderne var 0-18 år. Blandt fædre til øvrige 18-37-årige kvinder var andelen 3,6 pct.
- Kvinder på krisecentre var oftere end andre kvinder anbragt, da de var 15 år. Blandt 18-39-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var 6,7 pct. anbragt uden for hjemmet, da de var 15-årig. Blandt øvrige kvinder på 18-39 år var andelen 1,3 pct.
Hent som pdf
Kvinder på krisecentre er relativt unge
Personer i Danmark har mulighed for at tage ophold på et krisecenter, hvis de bliver udsat for vold i nære relationer. Frem til juli 2024 var de omkring 80 krisecentre i Danmark forbeholdt kvinder. Siden da er der åbnet krisecentre forbeholdt mænd. Krisecentrene tilbyder støtte, omsorg, rådgivning og husly til både ofre for vold og deres børn. I perioden 2017-2023 var der i alt 17.100 ophold på krisecentre. Disse ophold fordeler sig på 12.200 kvinder, som denne analyse fokuserer på. Analysen sammenligner disse kvinder med øvrige kvinder og deres status i 2023. Afgrænsninger og datakilder er nærmere beskrevet i boks 2.
Kvinderne på krisecentre er i gennemsnit yngre end øvrige kvinder i Danmark. Figur 1 viser, hvordan kvinder med ophold på krisecentre fordeler sig på et-års-alderstrin sammenlignet med øvrige kvinder over 17 år i befolkningen. 7.700 af kvinderne på krisecentre var 18-39 år, hvilket svarer til 68 pct. af alle kvinder med ophold i perioden. Til sammenligning gjaldt det for 34 pct. af øvrige kvinder. Kvinderne på krisecentre i 2017-2023 udgjorde, hvad der svarer til 0,9 pct. af alle kvinder i alderen 18-39 år.
Figur 1. Aldersfordeling for kvinder på krisecentre i 2017-2023 og øvrige kvinder i befolkningen
Kvinder på et krisecenter kan have haft et eller flere ophold i perioden. Et ophold er en indskrivning på et krisecenter. Flytter en kvinde direkte fra et krisecenter til et andet, er det også et nyt ophold, jf. boks 1. 76 pct. af kvinderne på krisecentre havde haft ét ophold i perioden, imens 16 pct. havde to ophold, og 8 pct. var gengangere med tre eller flere ophold i perioden 2017-2023. Hvis kvinderne har været indskrevet flere gange, ser analysen på kvindernes status ved det seneste ophold, jf. boks 1.
Kvinder kan søge ophold på krisecentre, hvis de har været udsat for vold i nære relationer. Krisecentre skal ifølge servicelovens § 109 tilbyde et midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Krisecentre yder støtte, omsorg, rådgivning og husly til ofre for vold samt deres børn, men fungerer ikke som et behandlingstilbud. Siden juli 2024 har det også været muligt for mænd at søge hjælp på krisecentre. Analysen her ser dog alene på kvinder.
Det er ikke al vold i nær relation mod kvinder, der fører til ophold på et krisecenter. Det kan fx skyldes, at nogle søger hjælp i deres netværk, eller af anden årsag ikke har brug for et opholdssted, eller at krisecentrene ikke har kapacitet til at huse alle ansøgere. Forskellige undersøgelser estimerer omfanget af partnervold og vold i nære relationer. VIVE estimerer fx i Partnervold i Danmark 2020, at cirka 82.000 kvinder årligt bliver udsat for vold i en nær relation. Justitsministeriets estimat i Offerundersøgelserne 2005-2022 er på 59.000-69.000 ofre for partnervold årligt (heraf 63 pct. kvinder). De forskellige estimater kan både skyldes et mørketal, og at vold afgrænses forskelligt i de forskellige opgørelser.
Denne analyse ser på de 12.200 kvinder, der har haft mindst ét ophold på krisecentre i perioden 2017-2023. Blandt kvinderne med flere ophold, ser analysen på kvinderes status ved det seneste ophold. Seneste ophold er valgt, da Danmarks Statistik ikke har data for ophold før 2017 og dermed ikke oplysninger om, hvorvidt første ophold i statistikken er kvindens første ophold på krisecenter. Et ophold forstås som én eller flere overnatninger på et krisecenter. Når en kvinde indskrives på et nyt krisecenter, påbegyndes et nyt ophold. Også hvis opholdet påbegyndes samme dag, som et ophold på et andet krisecenter afsluttes.
Kvinder på krisecentre sammenlignes med øvrige kvinder og deres status i 2023.
Anonyme kvinder indgår alene i det samlede antal kvinder og ophold på krisecentre. De 850 anonyme kvinder udgør 7 pct. af de 12.200 kvinder på krisecentre i 2017 til 2023.
Kvinder på krisecentre er oftere blevet mor end jævnaldrende
Kvinder på krisecentre er oftere mødre til mindst ét barn end øvrige kvinder på samme alder, jf. figur 2. Forskellen er størst blandt kvinder i 20'erne. Fx udgjorde mødre 67 pct. af 25-29-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023, mens det gjaldt for 25 pct. blandt øvrige 25-29-årige kvinder. Blandt 18-49-årige kvinder var 72 pct. af kvinderne på krisecentre blevet mødre, mens det gjaldt for 53 pct. af øvrige kvinder.
Figur 2. Andel kvinder med egne børn
Når man alene ser på kvinder med børn, har kvinder på krisecentre oftere flere børn end andre kvinder med børn. Fx var andelen med mere end to børn 28 pct. blandt kvinder på krisecentre, der havde fået børn. Blandt øvrige kvinder med børn havde 22 pct. mere end to børn.[note 1]
Omtrent halvdelen af kvinderne har børn med på krisecenter
Krisecentre tilbyder ophold til kvinder og deres børn, jf. boks 1. Blandt alle kvinder på krisecenter havde 51 pct. børn med under deres seneste ophold i 2017-2023. 24 pct. af alle kvinderne på et krisecentre havde et enkelt barn med, mens to børn fulgte med 19 pct. af kvinderne. 8 pct. af kvinderne havde mere end to børn med på krisecenter.
Medbragte børn på krisecenter er mest udbredt blandt kvinder i de aldersgrupper, som typisk har hjemmeboende børn. Fordelt på femårs-aldersintervaller var flest kvinder mellem 30-35 år på et krisecenter med børn, jf. figur 3. I denne aldersgruppe havde 1.680 kvinder børn med, hvilket svarer til 68 pct. af alle 30-35-årige kvinder på krisecentre. Denne andel er lidt lavere end blandt kvinder på 35-39 år. I denne aldersgrupper havde 73 pct. af kvinderne børn med på krisecentre.
Andelen af kvinder på krisecenter med børn var lavest i de aldersgrupper, som enten typisk endnu ikke havde fået børn, eller som kan have voksne børn. Fx var andelen på krisecenter med børn 24 pct. blandt 18-24-årige.
Figur 3. Kvinder på krisecenter med- og uden børn fordelt på kvindens alder. 2017-2023
Oplysninger om kvinder på krisecentre er hentet fra Krisecenterregistret. Dette register indeholder også oplysninger om, hvilke børn kvinderne har med på krisecenter. Disse børn er ikke nødvendigvis kvindernes egne børn. Oplysningerne fra Krisecenterregistret er sammenkoblet med data fra fem andre registre. Oplysninger om kvinderne fra disse fem registre er koblet med krisecenterregisteret så tæt på den seneste indskrivningsdato på et krisecenter (2017-2023) som muligt. De fem registre er:
Befolkningsregisteret: Oplysninger om alder, oprindelse, egne børn og herkomst stammer fra Befolkningsregisteret. Egne børn er de børn, som kvinderne har født eller adopteret. Egne børn er derfor ikke nødvendigvis børn, som kvinderne bor sammen med, eller børn som kvinderne har med på krisecenter.
Højest fuldførte uddannelse: Oplysninger om højest fuldførte uddannelse er hentet i registeret for Højest fuldførte uddannelse. Højest fuldførte uddannelse er status pr. 30. september året før indskrivning. 5,1 pct. af kvinderne (580 kvinder) har ikke uddannelsesoplysninger året før, de blev indskrevet på et krisecenter. Dette hænger både sammen med, at nogle ikke var i befolkningen, og at nogle ikke havde registreret uddannelsesoplysninger i uddannelsesregisteret.
Indkomstregisteret: Oplysninger og socioøkonomisk status stammer fra Indkomstregisteret. I dette register er socioøkonomisk status som hovedregel defineret ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde. Uddannelsessøgende er personer, som var studieaktive 1. oktober eller mindst 3 måneder i løbet af året og havde under 950 løntimer. Indkomstoplysningerne dækker året før indskrivningen. 2,2 pct. af kvinderne har ikke oplysninger om socioøkonomisk status i indkomstregisteret. Det svarer til 260 kvinder, som typisk ikke var i befolkningen året før, de boede på et krisecenter.
Kriminalitetsregisteret: Kriminalitetsregisteret - Ofre for anmeldte forbrydelser bruges til at finde ofre for anmeldt vold. I denne analyse er vold afgrænset til ofre for seksualforbrydelser og voldsforbrydelser. Voldsforbrydelser indeholder både vold og trusler. Fra og med april 2019 indgår desuden psykisk vold, da dette blev strafbart. Analysen ser på forbrydelser, som blev begået 1-10 år før den seneste indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2023. Denne afgrænsning er valgt for så vidt muligt at se på vold og trusler tidligere i kvindernes liv, som ikke har direkte relation til voldsepisoden, som førte til indskrivning på et krisecenter. Afgrænsningen fører dog også til, at den tidligere vold for nogle kvinder kan have relation til samme gerningsmand, som var årsag til, at de søgte på krisecenter.
Anbringelsesregisteret: Oplysninger om, hvorvidt kvinderne var anbragt uden for hjemmet i det kalenderår, de fyldte 15 år, er hentet fra Anbringelsesregisteret. Kvinderne betragtes som værende anbragt, hvis de var anbragt i hele eller dele af året uagtet om anbringelse enten begyndte eller sluttede i løbet af året eller løb i hele det pågældende kalenderår.
Kvinderne på krisecentre sammenlignes med øvrige kvinder i befolkningen ultimo 2023, deres uddannelsesstatus 30. september 2023 samt indkomstoplysninger relateret til hele 2023.
Partnere og fædre
Denne analyse ser på partnere og fædre til kvinder på krisecentre. Fokus er på, hvorvidt partnerne og fædrene er dømt for seksualforbrydelser, vold eller trusler.
Oplysninger om partnernes og fædrenes kriminalitet er hentet fra Kriminalitetsregisteret - Domme. Analysen benytter oplysninger om domme til opgørelsen af fædrenes og partneres vold, mens analysen som tidligere nævnt benytter anmeldelser til opgørelsen af kvinderne udsat for vold. Oplysninger om domme sikrer, at det er bevist, at en given person har begået volden, mens oplysninger om anmeldelser sikrer, at alle ofre er med i opgørelsen, uagtet om gerningspersonen kan dømmes til straf. Analysen er afgrænset til domme med en straf til følge. En straf er en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, jf. kriminalitetsregisteret. Vold er afgrænset på samme måde, som for de kvindelige ofre for vold, så domme for seksualforbrydelser samt vold og trusler indgår i analysen. For partnerne indgår straffe afsagt 1-10 år før indskrivning på et krisecenter eller i perioden 2013-2022 for øvrige kvinders partnere. Denne afgræsning er valgt for så vidt muligt at se på tidligere vold, som ikke er episoden, som førte til kvindens ophold på et krisecenter. For fædrene ser analysen på domme for vold i perioden, hvor kvinderne var 0-18 år.
Partnere til kvinderne i analysen kan både være ægtefælle, samlevende og samboende partner, jf. befolkningsstatistikkens familietyper. Partnere er opgjort primo kvartalet for indskrivning på et krisecenter eller for øvrige kvinder ultimo 2023. Evt. partnere, som ikke deler adresse med kvinderne, er ikke med i analysen.
Fædrene er afgrænset, så de omfatter fædre til kvinder i alderen 18-37 år. Aldersafgrænsningen skyldes, at kriminalitetsregisteret over domme går tilbage til 1980, og kvinder på krisecentre i 2017 på mere end 37 år vil være født før 1980. Samtidig indgår kun fædre, som er knyttet til kvinderne i registeret, hvorfor i alt 4.820 fædre til kvinder på krisecentre indgår i analysen. Det svarer til 72 pct. af 18-37-årige kvinder på krisecentre. Andelen med manglende far-oplysninger er højere for indvandrere (73 pct.) end for kvinder med dansk oprindelse (2,4 pct.) og for efterkommere (1,9 pct.). Den høje andel blandt indvandrerkvinder skyldes blandt andet, at de ikke er født i Danmark, og at oplysninger om far oftest bliver registreret ved fødslen.
Kvinder med ikke-dansk oprindelse er oftere på krisecentre
Indvandrere og efterkommere er oftere end kvinder med dansk oprindelse på krisecentre. Målt som andel af herkomstgruppen i 2023 var 0,6 pct. af de 18-49-årige kvinder med dansk oprindelse på krisecentre i 2017-2023. Det svarer til 5.120 kvinder. Blandt indvandrere havde 1,8 pct. eller 3.990 kvinder været på et krisecenter, og blandt efterkommere gjaldt det for 1,9 pct. eller 910 kvinder.
Efterkommere er overvejende yngre, når de kommer på krisecenter, end indvandrere og personer med dansk oprindelse. Således var andelen af efterkommere på krisecentre størst i aldersgruppen 18-24 år (2,3 pct.), efterfulgt af de 25-29-årige (2,0 pct.), jf. figur 4. Blandt indvandrere var andelen på krisecentre størst i aldersgrupperne 35-39 år og 30-35 år (begge 2,1 pct.), og blandt personer med dansk oprindelse var andelen nogenlunde lige stor i de tre fem-års-aldersgrupper fra 25 år til 39 år (0,7 pct.). Andelene på krisecentre er opgjort som kvinder på krisecentre 2017-2023 i forhold til antallet af kvinder i samme alders- og herkomstgruppe i 2023.
Figur 4. Andel kvinder på krisecentre i 2017-2023 fordelt på alders- og herkomstgrupper
Knap halvdelen på krisecentre har ikke en ungdomsuddannelse
Det er mere udbredt ikke at have fuldført en ungdomsuddannelse (gymnasial- eller en erhvervsfaglig uddannelse) blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder. Således havde 45 pct. af kvinderne, som havde ophold på et krisecenter i 2017-2023, grundskole som højest fuldførte uddannelse. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år i 2023 gjaldt det for 21 pct.
Andelen, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, er påvirket af alderen, idet en del yngre kvinder endnu ikke har færdiggjort deres uddannelse. Andelen uden ungdomsuddannelse falder med alderen både blandt kvinder på krisecentre og blandt øvrige kvinder. Men andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse falder mindre blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder, jf. figur 5. Fx var andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse 11 pct. blandt 25-29-årige kvinder i 2023, mens den var 53 pct. blandt kvinder, der var 25-29 år, da de var på et krisecenter i 2017-2023.
Figur 5. Andel kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt
Andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse er større blandt kvinder på krisecentre i alle herkomstgrupper end blandt øvrige kvinder i samme alders- og herkomstgruppe. Fx havde 44 pct. af 25-39-årige med dansk oprindelse, som var på krisecenter, grundskole som højest fuldførte uddannelse. For øvrige 25-39-årige kvinder med dansk oprindelse gjaldt det for 10 pct.[note 2]
Halvdelen af kvinderne, der kommer på krisecentre, er studerende eller erhvervsaktive
Kvinder på krisecentre er relativt sjældent enten erhvervsaktive eller under uddannelse. 46 pct. af de 18-49-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var enten erhvervsaktive eller under uddannelse i året inden, de kom på krisecenter. Det er en mindre andel end de 84 pct. af øvrige 18-49-årige kvinder i 2023, der enten var erhvervsaktive eller under uddannelse. Kvindernes status som erhvervsaktive eller under uddannelse er defineret ud fra socioøkonomisk status i indkomstregisteret, jf. boks 2.
Når kvinder på krisecentre i mindre grad end øvrige kvinder er erhvervsaktive eller under uddannelse, skal det bl.a. ses i sammenhæng med, at de oftere er kontanthjælpsmodtagere. 27 pct. af kvinderne på krisecentre modtog kontanthjælp som primær indtægtskilde i året inden indskrivning på et krisecenter, mens det gjaldt for 6 pct. af øvrige kvinder i 2023.
Andelen, som var erhvervsaktive eller under uddannelse, var lavere blandt kvinder på krisecentre end blandt øvrige kvinder i alle aldersgrupper, jf. figur 6.
Figur 6. Andel kvinder med status som erhvervsaktive eller under uddannelse i året før ophold på krisecenter
Socioøkonomisk status og uddannelsesniveau kan være sammenfaldende, så personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse oftere end andre personer hverken er erhvervsaktive eller under uddannelse. Ser man alene på kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse, er andelen, som er erhvervsaktive eller under uddannelse, også lavere blandt 18-49-årige, der har haft ophold på et krisecenter (32 pct.), end blandt øvrige kvinder (62 pct. i 2023).
Kvinder på krisecentre har oftere været offer for anmeldt vold
Kvinder bliver indskrevet på krisecentre, fordi de har været udsat for vold fra deres partner eller anden nær relation[note 3]. Kvinderne på krisecentre har imidlertid også oftere end andre kvinder været offer for anmeldt vold i årene op til, at de blev indskrevet på krisecenter. I dette afsnit ser vi på anmeldt vold begået i perioden 1-10 år inden indskrivning på krisecenter eller i perioden 2013-2022 for kvinder, som ikke har været på krisecenter. Derved ses der på om kvinderne har været udsat for andre anmeldte voldshændelser end den vold, der førte til indskrivningen på krisecenter. Det er dog muligt, at voldsepisoder i den periode, vi undersøger i dette afsnit, blev begået af den samme voldsperson, som var årsag til, at kvinderne søgte krisecentre[note 4]. Det er også muligt, at voldsepisoder i dette afsnit kan være årsag til, at kvinder blev indskrevet på krisecenter, hvis kvinderne har været på krisecenter flere gange.
Figur 7 viser andelen af 18-49-årige kvinder, som i perioden 1-10 år inden de tog ophold på et krisecenter, har været offer for vold, som er blevet anmeldt til politiet. I figuren sammenlignes med øvrige 18-49-årige kvinder, som var udsat for vold i en tilsvarende periode. Vold er i analysen afgrænset til seksualforbrydelser samt vold og trusler, jf. boks 2. Siden 2019 har både fysisk og psykisk vold været kriminelt. Uanset aldersgruppe har kvinder, som har haft ophold på et krisecenter, i højere grad end andre kvinder været offer for anmeldt vold.
Figur 7 viser ofre for anmeldt vold og trusler. Hverken ophold på krisecentre eller ofre for anmeldt vold dækker samtlige kvinder udsat for vold, da nogle kvinder kan have været udsat for vold uden at anmelde det til politiet eller søge ophold på krisecentre, jf. boks 1. Fx har 77 pct. af kvinderne, som har haft ophold på krisecentre, ikke anmeldt vold inden for et halvt år før eller efter opholdets begyndelse.
Figur 7. Andel ofre for anmeldt vold. 1-10 år før ophold på krisecenter eller i 2013-2022
Kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse er oftere end andre kvinder ofre for anmeldt vold og har samtidig oftere været på krisecentre. Men ser man alene på kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse, er det fortsat mere udbredt at have været udsat for anmeldt vold eller trusler blandt kvinder, der kommer på et krisecenter (31,6 pct. af 18-49-årige), end blandt øvrige 18-49-årige kvinder (3,9 pct.).
Partnere til kvinder på krisecentre er oftere end andre straffet for vold
I dette afsnit ser vi på partnerne til kvinderne, som var på krisecentre i 2017-2023. Vi sammenligner denne gruppe med partnere til øvrige kvinder i 2023, jf. boks 2[note 5]. Afsnittet undersøger, hvor stor en andel af partnerne, som er straffet for vold i perioden 1-10 år før kvinderne tog på krisecenter eller i perioden 2013-2022 for partnere til kvinder, som ikke har været på krisecenter. I dette afsnit ser vi dermed på andre voldsepisoder end volden op til indskrivningen på krisecentret, og vi ser på al den vold, som partnerne er dømt for og ikke kun vold mod deres partner.
Partnere til kvinder på krisecentre er i højere grad straffet for vold end øvrige kvinders partnere. Blandt partnere til 18-49-årige kvinder på krisecentre var 6,8 pct. straffet for vold 1-10 år før kvindens seneste ophold på et krisecenter, mens det gjaldt for 0,5 pct. af øvrige 18-49-årige kvinders partnere, at de var blevet straffet for vold i 2013-2022. Vold inkluderer seksualforbrydelser samt vold og trusler. En straf er defineret som en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, jf. boks 2.
Opgørelsen i dette afsnit dækker alene vold, som personer er blevet straffet for. Vold, som enten ikke er anmeldt eller ikke fører til en straf, indgår ikke i denne opgørelse.
En lille del af kvindernes partnere er straffet for vold mod kvinderne, som senere blev indskrevet på et krisecenter. Således er 6,8 pct. af de straffede partnerne til kvinder på krisecentre dømt for vold mod kvinderne, der kom på krisecenter[note 6].
Figur 8 viser andelen af partnere, som har fået en straf for vold, fordelt på kvindernes alder. I alle aldersgrupper er det mere udbredt blandt kvinder på krisecentre at have en partner, som er tidligere straffet for vold. Figur 8 dækker straf for vold, uanset hvem offeret er.
Figur 8. Andel straffet for vold blandt partnere til kvinder på krisecenter og øvrige kvinder. 1-10 år før ophold på krisecenter eller i 2013-2022
Fædre til kvinder på krisecentre oftere straffet for vold
I dette afsnit ser vi på fædre til de 18-37-årige kvinder, som var på krisecentre i 2017-2023, og på hvorvidt fædrene er straffet for vold, jf. boks 2. Afsnittet fokuserer på fædrene, da væsentligt færre kvinder end mænd generelt bliver straffet for vold[note 7].
Fædre til kvinder på krisecentre sammenlignes med fædre til øvrige kvinder i samme aldersgruppe, som var i befolkningen i slutningen af 2023. Opgørelsen viser, hvor stor en andel af fædrene, der er straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. I denne del af analysen indgår alene fædre, som det har været muligt at knytte til døtre i registeret (4.820 fædre til kvinder, som har været på krisecenter). Det svarer til 72 pct. af 18-37-årige kvinder på krisecentre. Manglende oplysninger om fædre er især udbredt blandt indvandrere, jf. boks 2.
11,4 pct. af fædrene til kvinder, der har været på et krisecenter i 2017-2023, blev straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. Blandt øvrige kvinder var 3,6 pct. af fædrene straffet for vold, mens kvinderne var børn.[note 8]
Figur 9. Andel fædre straffet for vold blandt 18-37-årige kvinder i kvindernes barndom (0-18 år).
Kvinder på krisecentre var oftere anbragt som barn
Kvinder på krisecentre var oftere end andre kvinder anbragt uden for hjemmet som børn. 6,7 pct. af 18-39-årige kvinder på krisecentre i 2017-2023 var anbragt uden for hjemmet som 15-årige. Blandt øvrige kvinder i samme aldersgruppe var 1,3 pct. anbragt. Andelen, som var anbragt uden for hjemmet som 15-årig, er højere blandt yngre kvinder på krisecenter (18-29 år) end blandt kvinder på mindst 30 år på krisecenter, jf. figur 10.
Figur 10. Andel af 18-39-årige kvinder anbragt uden for hjemmet, da de var 15 år.
Noter
Kvinder under 30 år på krisecentre har oftere børn end andre kvinder uanset herkomst. [ ↑ ]
Blandt 25-39-årige indvandrere og efterkommere på krisecentre havde hhv. 34 pct. og 46 pct. grundskole som højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning var andelene blandt øvrige indvandrere og efterkommere i samme aldersgruppe 10 pct. og 14 pct. [ ↑ ]
Ifølge Undersøgelse om vold i nære relationer 2022 fra Socialstyrelsen har knap 90 pct. af kvinderne, der kommer på krisecentre, været udsat for vold af en tidligere eller nuværende partner, da de tog på krisecenter. [ ↑ ]
Ifølge Social- og Boligstyrelsens Undersøgelse om vold i nære relationer 2023 svarede tre ud af fire kvinder, at de havde været udsat for fysisk vold i en nær relation inden for 12 måneder, forud for at de har søgt hjælp på et krisecenter eller et ambulant rådgivningstilbud. [ ↑ ]
Partnere til kvinder på krisecentre er ligesom kvinderne selv overrepræsenterede blandt personer uden for arbejdsmarkedet og blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. [ ↑ ]
Det er ikke i alle voldsafgørelser, at offeret er kendt i registeret. 84 pct. af de tilkendte straffe for vold i 2005-2023 havde et offer kendt i kriminalitetsregisteret i samme periode. [ ↑ ]
2,1 pct. af mødrene til kvinder, der har været på et krisecenter, er straffet for vold, mens kvinderne var 0-18 år. For mødre til øvrige kvinder i samme aldersgruppe var andelen 0,5 pct. [ ↑ ]
En straf er defineret som en bøde på mindst 1.000 kr. eller en frihedsstraf, mens vold omfatter vold og trusler samt seksualforbrydelser, jf. boks 2. [ ↑ ]