Times - Historiske data

Times - variabel: CTYPE

Navn

CTYPE

Beskrivende navn
C-familietype

Definition
En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Der er tre hovedgrupper af familietyper: enlige, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. Kun de to første grupper kan have hjemmeboende børn under 18 år. Den sidste gruppe er af forholdsvis ubetydelig størrelse.

En familie kun kan bestå af 2 generationer. Er der flere generationer i husstanden, er det de to yngste generationer, der danner familie sammen.

Findes til og med ida2003.

Bemærkninger
Ad. enlige:
Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende børn, er der også tale om en enlig.

Ad. parfamilier
Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden.

Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab.

Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hj.boende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.90 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år og som bor hos parret.

Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn og hvor aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Med til familien regnesevt. hj.boende særbørn under 18 år.

Ad. ikke-hjemmeboende børn:
Ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, indgår ikke i et par og har ikke selv hjemmeboende børn.

Et barn er en person, der er under 18 år, som har CIVST = U, og som ikke har hjemmeboende børn.

Som hjemmeboende barn under 18 år regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der har været gift med en af forældrene.  Dette er dog betinget af, at stedforældreren ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem et barn og denne stedfader eller stedmoder.


Værdisæt


01Enlig uden hjemmeboende børn
02Enlig med hjemmeboende børn
11Ægtepar uden hjemmeboende børn
12Ægtepar med hjemmeboende børn
21Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn
22Registreret partnerskab med hjemmeboende børn
31Samlevende par uden hjemmeboende børn
32Samlevende par med hjemmeboende børn
41Samboende par uden hjemmeboende børn
42Samboende par med hjemmeboende børn
53Ikke-hjemmeboende barn