Øget arbejdsudbud (efterløn)

Arbejdsudbuddet kan øges ved at reducere antallet af deltagere i en af de sociale eller arbejdsmarkedsrelaterede ordninger, som ikke er med i arbejdsstyrken. Her reduceres antallet af efterlønsmodtagere med 10.000 helårsmodtagere. Reduceringen af efterlønsmodtagere frigør offentlige midler, der kan benyttes andre steder, eksempelvis til øget offentligt forbrug. Derfor øges det offentlige forbrug ved at øge den offentlige beskæftigelse, Qo1. Bemærk at dco=0, så offentlig forbrug og investeringer er eksogent. Effekten af at reducere antallet af efterlønsmodtagere med 10.000 helårsmodtagere reducerer udbetalinger til efterløn, Typef, med 1.9 mia. kr. i år 1. Disse bruges til at øge beskæftigelsen, således at den offentlige lønsum øges med 1.9 mia. kr. Den offentlige beskæftigelse er dermed øget med 4.002 personer.

  READ lang24;
  TIME 2024 2051;
  SERIES <2024 2051> Upef + -10 ;
  SERIES <2024 2051> zQo1 = @zQo1 - (ttypef*pttyl*(Upef-@Upef))/(klo1*lnakk*Hgo1) ;
  SIM <2024 2051>;

Der er tale om en umiddelbar betragtning. Budgettet er balanceret før der er beregnet afledte effekter. Men der vil være afledte effekter, heriblandt at den øgede offentlige beskæftigelse giver øgede skatteindtægter og at flere ledige giver større udgifter på kort sigt. Hvis de afledte effekter medregnes, kan den offentlige beskæftigelse øges med 5.013 i stedet for 4.002. Dvs.:

  READ lang24;
  TIME 2024 2051;
  SERIES <2024 2051> Upef   + -10 ;
  SERIES <2024 2051> zQo1 = zQo1 + 5.013;
  SIM <2024 2051>;

Her reduceres antallet af efterlønsmodtagere på samme måde med 10.000 personer, og der stødes nu i stedet direkte til den offentlige beskæftigelse, for på den måde at kunne medregne de afledte effekter af stødet. I eksemplet er antallet af offentlige beskæftigede beregnet sådan at der er balance på de offentlige finanser i 2048.