Justeringer i Arbejdsudbud

Arbejdsudbuddet, Ua, er fortrinsvis bestemt af den demografiske udvikling, men arbejdsudbuddet kan påvirkes af justeringer i pensions- og tilbagetrækningsordninger, eller ved at påvirke tidspunktet for indtræden på arbejdsmarkedet, eksempelvis ved ved at justere i antallet af børn og/eller børn og unge under uddannelse. Der er desuden mulighed for at justere i flere forskellige ordninger, som giver midlertidigt eller længere fravær fra arbejdsstyrken. Bemærk, at det er muligt at udføre eksperimenterne med og uden udbudseffekter i eksporten slået til:

SERIES dfyfu=0;

Udbudseffekter er slået til, når dfyfu=0.

En permanent styrkelse af arbejdsudbuddet med 20.000 personer, kan eksempelvis gennemføres således:

  READ lang24 ;
  SERIES <2024 2036> Uq  + -20 ;
  SIM <2024 2036> ;

eller:

  READ lang24 ;
  SERIES <2024 2036> Jbuuxaw   = @Jbuuxaw   -20/U1534 ;
  SERIES <2024 2024> JDbuuxa   = @JDbuuxa   -20/U1534 ;
  SIM <2024 2036> ;

Hvor justeringen i Uq i det første eksempel, er en justering i restgruppen af selvforsørgende personer uden for arbejdsmarkedet, og justeringen i Uuxa er en justering i antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsmarkedet. Begge justeringseksempler påvirker arbejdsudbuddet målt i hoveder. Et fald i Uq eller Uuxa giver en permanent stigning af arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet kan imidlertid også måles i timer. En permanent forøgelse af arbejdsudbuddet målt i timer kan f.eks. gennemføres på følgende måder::

  READ lang24 ;
  TIME 2024 2036 ;
  SERIES Jhak = @Jhak + .01*Hak ;
  SIM <2024 2036> ;

eller:

  READ lang24 ;
  SERIES <2024 2024> JRHgwqz + .01 ;
  SIM <2024 2036> ;

Justeringen vha. j-leddet for den aftalte arbejdstid, hak, medfører en stigning i arbejdstiden for alle beskæftigede på 1 pct. Justeringen i hgwqz påvirker derimod kun den gennemsnitlige arbejdstid 1 pct. i qz-erhvervet.

Alle de viste eksempler øger ledigheden på kort sigt. Forskellen er, at justeringerne i timeudbuddet samler beskæftigelsen på færre hoveder på kort sigt, og derved øger ledigheden, mens justeringerne i arbejdsudbuddet påvirker ledigheden mere direkte.