Justeringer

Mange af modellens relationer er forsynet med et justeringsled eller et "J-led". Der er her tale om en eksogen variabel, hvis navn begynder med J, JD eller JR og med suffiks lig relationens venstresidevariabel. Justeringsleddene kan benyttes til at korrigere relationens eget bud på venstresidevariablen eller som håndtag ved eksperimenter. Normalt (og i den historiske databank) er de lig nul. J-leddets navn siger noget om den måde, hvorpå J-leddet indgår i relationen:

Et eksempel på en relation med J-led er relationen for arbejdstid:

Hak = (Ha+Hdag)*(1-bq/2)  + JHak

Her er det altså muligt at ændre i niveauet for variablen Hak ved at ændre JHak.

Korrektioner i en relation kan f.eks. begrundes i information om venstresidevariablens aktuelle størrelse. Korrektioner i en relation kan også handle om forhold, som relationen ikke tager højde for, eller at relationen siden estimationen har vist sig at bevæge sig i en anden retning. I eksemplet knyttes arbejdstiden til aftalt arbejdstid, Ha, og antallet af skæve helligdage, Hdag, samt andelen af deltidsbeskæftigede. Ligningens j-led vil opfange alle andre betydende faktorer. Der kan fx være konjunktureffekter eller strukturelle trends i arbejdstiden. Arbejdstiden varierer mellem brancher, og forskydninger i branchesammensætningen kan påvirke den samlede arbejdstid. Lønmodtagere og selvstændige har forskellig arbejdstid. Køn og alder betyder noget for den gennemsnitlige arbejdstid. Det er eksempler på illustrerer forhold, som ikke er medtaget i relationen, og som, hvis de ændres, kan give anledning til at j-leddet skal aktiveres. Skæve helligdage, dvs helligdage, som falder sammen med andre helligdage eller fridage (fx. når juledagene falder sammen med en weekend), indgår forenklet med fuld virkning på den samlede arbejdstid. Det er et eksempel på at specifikationen kan være for simpel. I praksis kan det være at effekten skal være mindre, og j-leddet skal aktiveres med negative værdier.

Omvendt så er der også omstændigheder, hvor j-leddet helst ikke skal aktiveres. Det hænger sammen med at j-leddene kan påvirke de marginale egenskaber. Det betyder fx. at JHak normalt ikke bør bruges til at korrigere for skævheder i Ha, Hdag eller bq. Det kan give inkonsistens i den samlede model, hvor en variabel typisk vil indgår i flere forskellige relationen. Den aftalte arbejdstid, Ha, bruges til at bestemme branchespecifikke arbejdstider, men variablen bruges samtidig til en overgang mellem timeløn og årsløn. Hvis Jhak bruges til at korrigere for skævheder i Ha, så fås virkningen ikke med i relationen for årslønnen. Bemærk også at grundforløb, hvor jleddene har værdier forskellig fra 0, kan have anderledes marginale egenskaber. Additive jled ændrer den procentvise multiplikator og mulitplikative jled ændrer den absolutte multiplikator.

Fejlkorrektionsrelationer har et indbygget ligevægtsniveau, som venstresidevariablerne trækkes tilbage imod efter et stød. De fleste af fejlkorrektionsrelationerne er opskrevet på log-lineær form og derfor indeholder disse relationer typisk et JR-justeringsled, hvor det altså er muligt at lave en relativ ændring. For fejlkorrektionsrelationer vil kun en permanent justering i J-leddet give en langsigtet effekt på ligevægtsniveauet. En midlertidig justering vil påvirke venstresiden i mere end 1 år, men effekten dør efterhånden ud.

I en dynamisk relation af typen Δy = α·x - μ·[y-1 - β·x-1], så vil et J-led ha følgende effekter:

1. år: y = @y + J

2. år: y = @y + J-1 - μ·J-1

Noget der fører til at effekten, som ovenfor beskrevet, forsvinder på lang sigt. Hvis man derimod ønsker at justere i alle år, hæves J-leddet med 0.01 første år og 0.01·fejlkorrektionsparameteren i de følgende år. Dvs. at i den dynamiske relation beskrevet, så vil μ·J-1 lægges til fra 2.år. Da er effekten 2.år:

y = @y + J-1 + μ·J-1 - μ·J-1

=>

y = @y + J-1

En række relationer har i kraft af den delmodel, de indgår i, egenskaber svarende til fejlkorrektionsrelationerne. En justering i disse relationers J-led får ofte ingen permanent effekt, fordi de øvrige relationer trækker relationen tilbage på ligevægtsniveauet. Generelt kan man altså ikke basere en justering på J-leddets navn alene, men bør i stedet studere relationen eller relationerne nærmere.

Nedenfor følger en række eksempler på justeringer i modellens vigtigste adfærdsrelationer. Eksemplerne er baseret på grundkørslen som er indeholdt i multiplikatorbanken fra november 2019, lang19.gbk. I denne bank er der simuleret et steady state forløb i perioden 2019-2060. I nogle af eksemplerne nedenfor er kørselsperioden dog kun frem til 2030.