Justeringer i Arbejdsudbud

Top  Previous  Next

Arbejdsudbuddet, Ua, er fortrinsvis bestemt af den demografiske udvikling. Arbejdsudbuddet kan derfor påvirkes af justeringer i pensions- og tilbagetrækningsordninger i den ene ende, og ved at påvirke tidspunktet for indtræden på arbejdsmarkedet ved at justere i antallet af børn og/eller børn og unge under uddannelse i den anden ende. Der er desuden mulighed for at justere i flere forskellige ordninger, som betyder midlertidigt eller længere fravær fra arbejdstyrken. Bemærk igen, at det er muligt at udføre eksperimenterne med og uden udbudseffekter i eksporten slået til:

 

SERIES dfyfu=0;

 

Udbudseffekter er slået til når dfyfu=0.

 

Et eksempel kunne her være en permanent styrkelse af arbejdsudbuddet med 20.000 personer, som gennemføres således:

 

  READ lang19 ;
  SERIES <2019 2031> Uq + -20 ;
  SIM <2019 2031> ;

 

eller:

 

  READ lang19 ;
  SERIES <2019 2019> JDuuxa + -20 ;
  SIM <2019 2031> ;

 

Hvor justeringen i Uq i det første eksempel, er en justering i restgruppen af selvforsørgende personer uden for arbejdsmarkedet, og justeringen i Uuxa er en justering i antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsmarkedet. Begge justeringseksempler påvirker arbejdsudbuddet målt i hoveder. Et fald i Uq eller Uuxa giver en permanent stigning af arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet kan imidlertid også måles i timer. En permanent forøgelse af arbejdsudbuddet målt i timer kan f.eks. gennemføres på følgende måder::

 

  READ lang19 ;
  TIME 2019 2031 ;
  SERIES Jhak = @Jhak + .01*Hak ;
  SIM <2019 2031> ;

 

eller:

 

  READ lang19 ;
  SERIES <2019 2019> JRHgwqz + .01 ;
  SIM <2019 2031> ;

 

Justeringen vha. j-leddet for den aftalte arbejdstid, hak, medfører en stigning i arbejdstiden for alle beskæftigede på 1 pct. Justeringen i hgwqz påvirker derimod kun den gennemsnitlige arbejdstid 1 pct. i qz-erhvervet.

 

Alle de viste eksempler øger ledigheden på kort sigt. Forskellen er, at justeringerne i timeudbuddet samler beskæftigelsen på færre hoveder på kort sigt, og derved øger ledigheden, mens justeringerne i arbejdsudbuddet påvirker ledigheden mere direkte.