Modelændringer

Apr23 har mange ændringer og tilføjelser. De fleste af ændringerne vil have betydning for modellens egenskaber; det gælder både fremskrivningsegenskaber og multiplikator. Nedenfor gives en kort gennemgang af ændringer med særlig betydning for modellens kortsigtsegenskaber. Modelændringerne i Apr23 er beskrevet i sammenhæng i tmk081123.

I Apr23 har udviklingen i de reale huspriser også betydning for privat forbrug på helt kort sigt. Årsagen er at ændringen i de reale huspriser indgår i forbrugsfunktionens kortsigtsdel. Når kortsigtseffekten på privat forbrug bestemmes i kombinationen af disponibel indkomst og reale huspriser, fås typisk kraftigere konjunktureffekter på privat forbrug. Årsagen er at effekterne på disponibel indkomst og husprisen har typisk samme fortegn, samt at summen af de estimerede kortsigtparamentre er større i Apr23.

Forbrugssystemet er til Apr23 blevet omformuleret fra fastprissystem til et system i løbende priser. Omformuleringen vil kunne gøre det nemmere at pålægge budgetrestriktionen og reducere betydningen af målefejlene fra splittet på pris og mængde. Selve omformuleringen fra faste til løbende priser, førte ikke til større ændringer i de estimerede parametere. Ved reestimationen, blev det imdlertid opdaget at fordelingen af turistindtægter ved en fejl var forskudt en periode frem ved fastpris estimationen. Det førte til at nogle parametre ændret sig når fejlen blev rettet. I de fleste nest blev det fx. estimeret en langsommere tilpasning mod ligevækt. I tillæg til at forbrugssystemet nu er i løbende priser, er estimationsperioden blevet udvidet fra 1968-2016 med tre år til 1968-2019. Denne udvidelsen i estimationsperioden har ført til nogle ændringer, blant andet en endnu langsommere tilpasning mod ligevækt i de fleste nest, og den kortsigtede budgetelasticitet er blevet numerisk mindre for fødevarer og turistrejser. Substitutionselasticiteten er også blevet mindre for transport, fødevarer og turistrejser og øvrige tjenester. Se i øvrigt ABO17123.

Lønrelationen har som allerede nævnt fået en større koefficient til første års ændring i ledigheden ved overgangen fra okt20 til apr23. Dermed reagerer lønnen lidt hurtigere og lidt stærkere på ledighedsændringen i samme år, som der stødes til et finanspolitisk instrument.  Det fremgår da også af en af bilagstabellerne, tabel B1b, at ved 17 af de 21 finanspolitiske stød reagerer timelønnen mere, når man anvender model-versionen apr23, end når man anvender den foregående modelversion okt20. I de fire stød, hvor timelønnen reagerer mindst,  forsvinder forskellen i afrundringen og der rapporteres samme lønreaktion (0.002 pct.) i apr23 og okt20.  

Den generelt større løneffekt i apr23 må i øvrigt være forstærket af en generelt større positiv effekt på beskæftigelsen i apr23, jf. bilagstabel B1a. Fx er de fire stød med mindst løneffekt (selskabsskat, kulbrinteskat, pensionsafkastskat og ikke-varefordelte subsidier), også de fire stød med mindst beskæftigelseseffekt. Kun ved stødet til bygge- og anlægsinvesteringer stiger beskæftigelsen (marginalt) mindre i apr23 end i okt20. Men den større negative koefficient til ledighedsændringen i apr23 sikrer, at også stødet til bygge- og anlæg har en smule større løneffekt i første år, når der regnes på apr23.