Forside

Søgeresultat

Viser resultat 21 - 30 af 115

Forbruger- og nettoprisindeks

Følg prisudviklingen på varer og tjenesteydelser, Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne. Tabellerne viser indeks- og procenttal for det indeværende år sammenlignet med måneden før, de samme måneder året før og årsgennemsnittet. , Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen – inklusiv moms og afgifter – for varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betaler i forbindelse med privat forbrug., Nettoprisindekset, Nettoprisindekset derimod belyser udviklingen i forbrugerpriserne uden de indirekte skatter og afgifter, men indeholder eventuelle tilskud, som sænker prisen. , Tabeleksempel - Forbruger- og Nettoprisindeks, Pris, Et årsabonnement på Forbruger - og Nettoprisindekset koster , kr. 1.582 ekskl. moms , (kr. 1.977,50 inkl. moms)., Levering, Tallene leveres 12 gange årligt som en PDF-fil via e-mail. Levering sker samme dag som vi offentliggør dem, dvs. den 10. i måneden eller den første hverdag efter. Tallene for januar offentliggøres i februar (= starten på et referenceår), og tallene for december offentliggøres i starten af januar (= afslutningen på et referenceår)., NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25, Fagligt indhold:, Priser og Forbrug, , tlf. 39 17 34 30, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indeksene med andre variable eller at få dem sammensat på en anden måde end i vores standardtabeller kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/forbruger-og-nettoprisindeks

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 , , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

ADAM modelversion juni 2019

16. juli 2019 kl. 0:00 , , ADAM modelversion juni 2019, 16-07-2019 , Modelversionen juni 2019 er nu klar i beta udgave. Versionen afløser modelversionen fra oktober 2018 (Okt18)., Der er ændringer i modellens input-output ligninger, hvor der i ligningerne for io-cellekoefficienterne fremover vil være tilknyttet både et mængde-jled og et pris-jled. Ændringen sikrer at justeringer i cellernes jled ikke skaber inkonsistens i modellen., En typisk ligning for io-cellekoefficienten fra fødevareproduktion til privat forbrug af fødevarer ser i Jun19 ud som følger, aXnf_Cf = (aXnf_Cf(-1) - (am01_cf(-1)*(kfmz01-1)+JDam01_cf)*pm01(-1)/pxnf(-1) + JDaXnf_Cf)*(1+JRpXnf_Cf) , Det fremgår at ligningen har to jled, hvor der i Okt18 blot er inkluderet et enkelt jled, som både skulle fange pris- og mængdejusteringer i modellen. Dette skaber ofte inkonsistenser ved justeringer, og med inklusionen af et ekstra pris-jled (her jrpxnf_cf), er det nu muligt at adskille stød til mængder og priser. , Se papiret , JAO02119, ., Af hensyn til produktivitetsanalyser er der ændret i ligningerne for offentlig produktion. Der er ændret i modellens relationer for offentlig varekøb (fVm01 og fVe01). Disse følger nu den offentlige produktion (fXo1) fremfor offentligt BVT (fYfo1). Herudover er der ændret i relationerne for fXqz_co og pxqz_co., Se papiret , TMK03918, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adam-modelversion-juni-2019

Statistikdokumentation: Forbrugsundersøgelsen

Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes detaljerede privatforbrug samt de samlede økonomiske forhold.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugsundersoegelsen

Statistikdokumentation

Analyser: Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet

Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden., Denne analyse undersøger gennem eksperimentelle beregninger, hvordan klimaaftrykket af det danske forbrug har udviklet sig fra 2010 og frem til 2020, samt hvor stor en del af aftrykket der sættes ude i verden. Analysen ser også nærmere på, hvor i verden dansk forbrug sætter det største aftryk og hvilke typer af forbrug, der skaber flest emissioner. I beregningerne af dansk forbrugs klimaaftryk indgår emissioner relateret til dansk forbrug forstået som summen af privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer. Emissioner relateret til eksport er ikke en del af klimaaftrykket., Analysens hovedkonklusioner:, Klimaaftrykket af det danske forbrug er over de seneste ti år faldet fra 79,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (CO, 2, e) i 2010 til 65,4 mio. ton CO, 2, e i 2020, svarende til 11 ton pr. dansker. Faldet fra 2010 til 2020 skyldes alene et fald i de emissioner, der sker i Danmark, da emissionerne i udlandet er stort set uændrede i perioden., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark. Således skabte dansk forbrug 40,8 mio. ton CO, 2, e emissioner i udlandet i 2020, svarende til 62 pct. af dansk forbrugs samlede klimaaftryk. Andelen af emissioner i udlandet er steget med 12 procentpoint siden 2010., Kina var i 2020 det land, hvor dansk forbrug satte størst udenlandsk klimaaftryk. Uden for Europa satte det danske forbrug desuden særligt aftryk i USA og Indien, mens emissionerne inden for Europa især skete i Tyskland og Rusland., Det private forbrug forårsagede i 2020 40,7 mio. ton CO, 2, e emissioner fordelt på 22,4 mio. ton CO, 2, e i udlandet og 18,3 mio. ton CO, 2, e i Danmark. Danskernes forbrug af transport (10,1 mio. ton CO, 2, e) og dernæst fødevarer (8,3 mio. ton CO, 2, e) skabte flest emissioner. Klimaaftrykket fra forbruget af kød udgjorde 40 pct. af fødevarernes klimaaftryk., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark for 8 ud af de 11 kategorier, som det private forbrug kan opdeles i. Samtidig gælder det for alle 11 forbrugsgrupper, at andelen af emissioner i udlandet var større i 2020 end i 2010., Hent som pdf, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Kolofon, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 16. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon: , Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/47752-dansk-forbrug-saetter-i-hoej-grad-sit-klimaaftryk-i-udlandet

Analyse

Økonomisk model ADAM

Okt20 har kraftigere konjunktureffekter end forgængeren Jun19, fordi år-til-år ændringen i privatforbruget er indsat som ekstra variabel i den estimerede ligning for boligkapitalen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM

VNAN1: Versionstabel NAN1 - Forsyningsbalance (år)

version, transaktion og prisenhed
1966-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/VNAN1

Statistikbanktabel

Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24, , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23261

Publikation