Hosted server hos Danmarks Statistik
En hosted server hos Danmarks Statistik giver dig mulighed for din helt egen server, som kommer til at stå på Danmarks Statistik.
Læs mere om priser, vilkår og krav til it-udstyr for hosted servere
Hvad får du med?
Med en hosted server får du mulighed for operativsystemer så som:
- Microsoft Windows Server 2019 (eller efter aftale, anden version) inkl. licenser til både Windows Server og RDS CAL’er, licenseret ”per user” eller pr. server.
- Linux Ubuntu 22.04 Long-Term Support (LTS).
- Microsoft Windows 10 Enterprise (bemærk at de fleste hardwareleverandører ikke supporterer dette på servermodeller).
- Virtualisering: Vmware (ex. vSphere, ESXi, Server, Player Plus) og Microsoft HyperV kun til lokal afvikling i Danmarks Statistik og kun efter aftale.
Du betaler alle udgifter i forbindelse med anskaffelse, installation, nedtagning, bortkørsel, reparation, service og fejlretning af såvel hardware som software. Installationen af operativsystem og programmer foretages af Danmarks Statistik.
Sådan får du en hosted server
Trin 1: Databestilling hos Danmarks Statistiks Forskningsservice
Før du kan bestille en hosted server hos Danmarks Statistik, skal du have en aftale med Forskningsservice omkring levering af data til dit forskningsprojekt.
Trin 2: Driftsaftale ved Danmarks Statistiks Servicedesk
Når du har indgået en aftale med Forskningsservice omkring levering af data, skal du kontakte Danmarks Statistiks Servicedesk for udarbejdelsen af en driftsaftale. Denne skal være godkendt af dig og Danmarks Statistik før serveroprettelsen kan gå i gang. Som en del af driftsaftalen udpeger du og Danmarks Statistik hver én kontaktperson.
Trin 3: Serveroprettelse ved Danmarks Statistiks Servicedesk
Når driftsaftalen er godkendt af dig og Danmarks Statistiks Servicedesk, kan serveroprettelsen påbegyndes.
Du afholder alle udgifter i forbindelse med anskaffelse, installation, nedtagning, bortkørsel, reparation, service og fejlretning af såvel hardware som software. Danmarks Statistik foretager installation og montering af operativsystem og programmer.