Sygesikring - Ydelser

Beskrivelse

Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er.

Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten.

Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk).

Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret.

Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:
· Ydelser (fra 1990)
· Kontakter (fra 2005)
· Honorarer (fra 1990)

Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere.

Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer.

For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår.

Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår.

Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset.

Sygesikring - Ydelser:
Registret indeholder oplysninger om alle ydelser i praksissektoren, hvortil der ydes offentligt tilskud efter sygesikringsloven/sundhedslovens kapitel 15 (mens tilskud efter den sociale servicelov til fx tandbehandling, ikke indgår i registret). Opdelingen af ydelser er yderst detaljeret, og eksempelvis har forskellige typer af vaccinationer deres eget unikke ydelsesnummer.

Ved anvendelsen af registret er der en række forhold, man skal være opmærksom på. Blandt andet giver registeret ikke et fuldt dækkende billede af det samlede forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren. Mens der i forbindelse med ydelser fra læger og speciallæger normalt gives tilskud til alle behandlinger (også til gruppe 2-patienter), gælder det samme ikke for de øvrige sundhedsydelser i praksissektoren. For fx tandlægernes vedkommende gives der normalt tilskud til de regelmæssige undersøgelser, men ikke til fx tandregulering. For psykolog- og kiropraktorhjælp gives kun tilskud under særlige omstændigheder i henhold til lovgivningen.

Hvilke ydelser der gives tilskud til, ændres over årene som følge af ny lovgivning eller ændrede overenskomster mellem læger mv. og regionerne (tidligere amterne). En ændring i antallet af ydelser fra et år til det næste behøver derfor ikke være et udtryk for en reel ændring i antallet af behandlinger mv., men kan være et udtryk for ændrede regler for, hvilke ydelser der gives tilskud til.

Den mest detaljerede inddeling af samtlige ydelser er en 6-cifret kode. De to første cifre i specialekoden angiver, hvilken ydertype der har givet ydelsen, fx almen læge eller tandlæge. Bemærk, at der ofte kan være tale om, at flere ydertyper kan levere principielt samme ydelse, og at lokale forhold kan afgøre, om det er den ene eller den anden ydertype, der har givet ydelsen.

I hvor høj grad almene læger henviser til en speciallæge, kan fx være afhængig af, om den almene læge selv føler sig kompetent til at levere den pågældende ydelse, og om den rette speciallæge findes i lokalområdet.

Variable