Sygesikring - Kontakter

Beskrivelse

Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er.

Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten.

Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth, men forventes fra 2022 at blive modtaget fra ny leverandør. Det er KOMBIT som varetager dette.Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk).

Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret.

Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:
· Ydelser (fra 1990)
· Kontakter (fra 2005)
· Honorarer (fra 1990)

Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan danske statsborgere bosat i udlandet og udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere.

Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer.

For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår.

Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår.

Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset.

Ang. Sygesikring - Kontakter:
Det er kun visse af sygesikringens ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen mv.). I registret opgøres kontakter som konsultationer, undersøgelser og lignende. Dette inkluderer både konsultationer i praksis, telefon- og e-mailkonsultationer og besøg i hjemmet. Ved et lægebesøg vil der derfor være tale om én kontakt, men måske et større antal enkeltydelser. Specielt for tandlægeydelserne skal det bemærkes, at antallet af kontakter er opgjort som antallet af indledende undersøgelser. Den enkelte undersøgelse kan så blive fulgt af et antal besøg hos tandlægen, der dog ikke kan opgøres.Omkring fysioterapien bemærkes, at der ofte foregår træning på hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang.

Variable