AARSV
Navn
AARSVBeskrivende navn
Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden.Gyldighed
Gyldig fra: 01-01-1994Gyldig til: Gælder stadig
Databrud
Inden for variabel: NejPå tværs af variable: Nej
Kvalitetssikring foretaget af
Danmarks Statistik: JaEksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja
Generel beskrivelse
Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede.Detaljeret beskrivelse
Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året.Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen
for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår
med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret
med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat.
Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer
er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt
til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger.
ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne
er inddelt i fire grupper:
- Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP
- 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag
- 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag
- 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag.
Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet
af fuldtidsbeskæftigede.
Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse
indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte.
Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen)
Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population".
Bilag
GrafTabel
Populationer:
Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv.
Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal.