Gå til sidens indhold

BRUTTO

Navn

BRUTTO

Beskrivende navn

Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr. ( 1980 -2013)

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: 31-12-2013

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Bruttoindkomst er den indkomst, der kommer til almindelig indkomstbeskatning.

BRUTTO består af:
- Personlige A-skattepligtige indkomster (løn, pensioner fra pensionskasser mv., overførselsindkomster fra offentlige kasser, honorarer m.m.)
- Indkomst som selvstændig (overskud af selvstændig virksomhed inkl. B-skattepligtige konsulenthonorar m.m. før fradrag af virksomhedsrenter men netto for indskud i virksomhedsordningerne) -(overskud af selvstændig virksomhed kan være negativ).
- kapitalindkomst(renteindtægter m.m.)
- Indkomster fra udlandet (løn, pension, kapitalindkomst og erhvervsindkomst m.m.)


Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Efter 2013 er den variabel der komemr tættest på : PERINDKIALT_13.

BRUTTO=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV -AKTIEINDK-VIRKORDIND-SKATFRIYD-GRON_CHECK(2010-2013) -tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag+TBKONTHJ


I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.34 og benævnes 'Bruttoindkomst'

http://www.dst.dk/stattabel/1179


Beløb i kr. og ører.

I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af BRUTTO med mindre afvigelser for enkete år fra denne variabels definition.Statistikbanktabellerne har navnene:
IF14 1983 - 1995
FLYS1 1986 - 2005
FLYS2 1986 - 2005
IF112 1983 - 2001
IF212 1983 - 2001
IF221 1983 - 2005




Detaljeret beskrivelse

BRUTTO er en variabel, som har været anvendt i mange forskningsprojekter, og derfor er den medtaget i højkvalitetsdatasættet. Men det anbefales, at man i stedet bruger variablen "indkomst i alt" (PERINDKIALT) i nye forskningsprojekter.

Bruttoindkomsten er et skatteindkomstbegreb og derfor meget afhængig af den til enhver tid gældende skattelovgivning.

Bruttoindkomsten indeholder ikke alle indkomster. Følgende indkomster er ikke en del af BRUTTO:

- ATP-bidrag og arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag, både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel
- skattefri løn (fra DANIDA m.fl.) (fra 1994, variabel QSAKAFRI)
- boligstøtte (skattefri) (fra 1984, variabel KORSTOETT)
- børnetilskud (skattefri) (fra 1984, variabel KORYDIAL)
- kontanthjælp 1980-1993 samt revalidering 1980- 30. sept. ,
- skattefrie tillæg (invalidetetsbeløb og tillæg, bistands/plejetillæg, invaliditetsydelse og førtidsbeløb) (fra 1984, variabel TILBTOT)
- skattefri kontanthjælp, (fra 2002 variabel KONSKFRI)
- varmetillæg til pensionister (fra 2002 variabel VARMEHJALP)
- hævede pensioner (kapitalpension og pensioner hævet i utide, afgiftspligtig i stedet for skattepligtig) (fra 1993, variabel HAEVPEN)
- lotterigevinster (afgiftpligtig i stedet for skattepligtig).

Nedenfor er en kort beskrivelse af de ændringer, der fra 1980 og frem har betydet, at bruttoindkomstbegrebet har ændret indhold.

Fra 1980-1991 indgår visse jubilæumsgratialer i bruttoindkomsten og fra 1992 indgår fratrædelsesgodtgørelse samt alle jubilæumsgratialer i bruttoindkomst

Fra 1987 kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden og hæve beløbet på et senere tidspunkt.
Det beløb, der bliver stående i virksomheden, indgår ikke i BRUTTO i "optjeningsåret", men først i det år hvor beløbet tages ud af virksomheden (i variablen QBRUKOR2 indgår hele overskuddet fra virksomheden i det år, hvor det optje-nes).

Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§43 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato er skattepligtig og herefter indgår i BRUTTO.

Fra 1991 indgår aktieudbytter ikke i bruttoindkomsten, men beskattes uafhængigt af den øvrige indkomst.

Fra medio 1992 kan udenlandske forskere og specialister under visse forudsætninger blive beskattet efter en særlig ordning med lavere skat på lønindkom-sten. Denne lønindkomst indgår ikke BRUTTO.

Fra og med 1994 indgår kontanthjælp i BRUTTO. Kontanthjælp bliver hævet i 1994, samtidig med at den bliver gjort skattepligtig. (1980-1993, ligger kon-tanthjælp i variablen KONT_GL).

Fra 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, nogle skattefrie tillæg gøres skattepligtige, og beløbene hæves generelt. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge, som var skattepligtige, mens den del der gik til betaling af opholdet var skattefrit. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Den skattepligtige del af folke- og førtidpension indgår i hele perioden i BRUTTO.

Fra 1994 ændres pct.-satserne for beregning af lejeværdi af egen bolig (SKATs beregnede lejeværdi).
Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel: 2,5 pct. af boligværdien før 1994 og 2,0 pct. fra 1994. De tilsvarende satser for folkepensionster var 1,2 og 1,0 pct.; for en mere detaljeret beskrivelse se variablen OVSKEJD (SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig).

Fra 1996 indgår:
- En række engangsindtægter, som tidligere blev beskattet særskilt, ligger før 1996 i variablen QSAR (særlig indkomst)
- Hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv.
- Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul
- Fortjeneste ved salg af fast ejendom.

Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten.
Før 2000 beregnede SKAT en lejeværdi af egen bolig, som blev lagt til BRUTTO. Reglerne for SKATs beregning af lejeværdi af egen bolig findes i beskrivelsen af variablen OVSKEJD.

Hvis man ønsker et indkomstbegreb for 1980-1995, som dækker samme indhold som bruttoindkomst efter 1995, kan dette dannes ved at gå uden for højkvalitetsdatasættet og danne nedenstående sumvariabel:

BRUTTO+(1980-1995 QSAR)-(1980-1990 QAKTINDX)+(1980-1993 QSOCYD),

hvor:
QSOCYD=(80-90 GLSOC)+(83-90 GLSOCP42)+ (91-93 SOCYD).

GLSOC og SOCYD er kontanthjælp, og GLSOCP42 er revalideringsydelse.
Bemærk, at variablene GLSOC og SOCYD er en familieydelse, der er lagt på den person i familien med den højeste skattepligtige indkomst.

Ønskes en variabel, som omfatter alle indkomster både skattepligtige og skattefri med undtagelse af hævede pensioner og lotterigevinster m.m., så anvendes variablen PERINDKIALT (indkomst i alt):
PERINDKIALT er lig med summen af BRUTTO, SKATFRIYD (fra 1991 AKTIEINDK) og VIRKORDIND fratrukket (i årene 1980 til 1999 OVSKEJD).

Hvor:
SKATFRIYD er skattefri indkomster af alle skattefri indtægter på nær aktieindtægter og består især af:
boligstøtte (fra 1984), boligydelse (fra 1984) skattefri tillæg til førtidspensionister (fra 1984), kontanthjælp (1980-1993) og revalidering (fra 1980 til 30 september 1990).

AKTIEINDK er aktieindkomster.
VIRKORDIND er selvstændigt erhvervsdrivendes nettoindskud i virksomhedsordningen.
OVSKEJD er skats beregnede lejeværdi af egen bolig.

Har man tidligere brugt BRUTTO fra det generelle personindkomstregister, skal man være opmærksom på, at i højkvalitetsdatasættet er BRUTTO for perioden 1987 til 1996 ændret vedr. beløb ind og ud af virksomhedsordningerne, så opgørelsen for denne periode nu følger opgørelsesmetoden for perioden fra og med 1997.

2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV )

Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Skattepligtige personer hele året

Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år.

Værdisæt

BRUTTO har ingen værdisæt