Kriminalitet - sigtelser

Beskrivelse

Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system).

Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:
· Anmeldelser (fra 1990)
· Sigtelser (fra 1980)
· Afgørelser (fra 1980)
· Indsættelser (fra 1980)
· Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001)
· Konfererede sager (fra 1980)

Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne:

· et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning.
· personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år.

I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden.

Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7).

Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92.

Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager.

Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991

Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til.

I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for.

Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse.

I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009).

Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK:
http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949

Variable