Kriminalitet - afgørelser

Beskrivelse

Afgørelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister samt rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system).

Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:
· Anmeldelser (fra 1990)
· Sigtelser (fra 1980)
· Afgørelser (fra 1980)
· Indsættelser (fra 1980)
· Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001)
· Konfererede sager (fra 1980)

Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne:

· et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning.
· personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år.

Den strafferetlige afgørelse kan bestå af ét eller flere forhold. En afgørelse med ét forhold betegnes som 'solosag', mens en afgørelse, hvor flere forhold er afgjort under ét, betegnes som et 'sagskompleks'. Et sagskompleks består af et hovedforhold (typisk det, der primært bidrager til straffastsættelsen og -udmålingen) og et eller flere biforhold (bisigtelser eller konfererede sager). Oplysninger om afgjorte bisigtelser findes under statistikområdet konfererede sager.

Statistikområdet afgørelser belyser antallet af afgørelser i forbindelse med overtrædelse af straffeloven og særlovene (herunder færdselsloven). Data for strafferetlige afgørelser stilles til rådighed tilbage til 1980.

En strafferetlig afgørelse træffes af en domstol eller af anklagemyndigheden på baggrund af en sigtelse for overtrædelse af straffeloven eller en særlov. Ved overtrædelse af færdselsloven kan der dog træffes afgørelser uden forudgående sigtelse. Den strafferetlige afgørelse fører enten til idømmelse af straf eller frikendelse i henhold til enten straffeloven, særlovene eller retsplejeloven.

Afgørelserne omfatter først og fremmest frihedsstraffe, bøder, tiltale undladt, tiltalefrafald og frifindelser. Statistikken omfatter dog ikke alle bødeafgørelser, idet bøder under 2500 kr. for færdselslovsovertrædelser og bøder under 1.000 kr. for hovedparten af øvrige særlovsovertrædelser ikke registreres i Rigspolitiets centrale kriminalregister, der er datakilde til statistikken. I perioden 2001-2011 var denne grænse for færdselslovsovertrædelser på 1.500 kr. og før 2001 på 1.000 kr. Disse ændriner sammen med ændringer (stigninger) i bødestørrelser for fædselslovsovertrædelser har betydning for hvor mange bødedomme, der indgår i statistikken (jfr. AFG_GER7).

For årene 1980-89 skal man være opmærksom på, at registret indeholder afgørelser vedr. virksomheder der fejlagtigt har fået et gyldigt CPR-nummer. Det skyldes, at oprindeligt blev CPR-numre og SE-numre i Kriminalregistret krypteret. Krypteringsalgoritmen var lavet på en måde, så SE-numre ved en dekryptering godt kunne blive til et validt CPR-nummer. De pågældende afgørelser kan identificeres ved AFG_KOEN = 0. Det drjer sig om mellem 67 rekords i 1980 og 1103 rekords i 1988.

For supplerende dokumentation for statistikområdet afgørelser henvises til statistikdokumentationen på følgende LINK:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/domme

Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK:

https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20752

Variable