Gå til sidens indhold

ANDLEDAR

Navn

ANDLEDAR

Beskrivende navn

Andel af arbejdere med årsledighed, pct.

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Variablen angiver andelen blandt hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere (pstill=35 og 36) med årsledighed, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, i procent.


Detaljeret beskrivelse

Variablen er defineret for hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis faglært arbejder/lønmodtagere på grundniveau og ikke faglært arbejder/lønmodtager på grundniveau, som har været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i året.
Beregningen foretages kun, hvis der forekommer ansatte på arbejdsstedet året før. Blank angiver således, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller forekommer i den relevante gruppe. Rækken missing i tabellen afspejler antallet af blanke.

Andelen af hovedbeskæftigede lønmodtagere med PSTILL=35 og 36 med årsledighed beregnes efter følgende formel:

if still in (35,36) and ANSXTILB = 'U' then do;
ant3536+1;
if ARBLED gt 0 then do;
antarble+1;
sumarble+ARBLED;
end;

.....

if ant3536>0 then ANDLEDAR=round(round(antarble*100)/ant3536); else ANDLEDAR=0;

ANSXTILB: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet.

ant3536: antal lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før.

ARBLED: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger. Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af ANDLEDAR

Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, og som har en årsledighedsgrad større end nul i det aktuelle arbejdsår

Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7.

Andelen af arbejdere/lønmodtagere beregnes således som antallet af lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 med en positiv årsledighedsgrad divideret med samtlige lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 ansat på arbejdsstedet året før.

Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980.

I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdier 35 ændrede tekst fra "faglært arbejder" til "lønmodtager på grundniveau" og PSTILL-værdier 36 ændrede tekst fra "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager".

Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. For nærmere information om dette henvises til PSTILL (under beskæftigelse).
(se evt. tabel 9 i RAS 1. januar 1997, Statistiske Efterretninger arbejdsmarked 1998:21).

Variablen kan antage værdien 000-100.

Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM).

Eksempel på tabel og graf.

I 2000 er 90 pct.-percentilen lig 25. Det betyder, at 90 procent af arbejdsstederne har en andel af arbejdere med årsledighed under 25 procent. De arbejdssteder, der ligger i 90-percentilen og derover har en andel af udskilte på 25 procent eller derover.

I årene 2003 og frem er antallet af missing meget højt i forhold til tidligere år. Dette er en fejl, da 0 sættes til missing. Dette rettes ved opdateringen af IDA2008. Graf og tabel vil således også korrigeres.

Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Arbejdssteder i IDA

Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted.

Værdisæt

ANDLEDAR har ingen værdisæt