Gå til sidens indhold

FAMINDKOMSTIALT

Navn

FAMINDKOMSTIALT

Beskrivende navn

Familieindkomst i alt før skat

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1990
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Familieindkomst i alt er lig summen af: ( Udgår i 2013 og erstattes af Famindkomstialt_13)

erhvervsindkomster
+ overførselsindkomster
+ renteindtægter
+andre formueindkomster (Formueindkomst eksklusiv lejeværdi)
+ anden ikke-klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien.
Beløbene gælder alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.

FAMINDKOMSTIALT er baseret på PERINDKIALT fra Personindkomster. Indkomsterne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet og i det omfang, det er muligt, suppleret med skattefrie indkomster.

Familieindkomst i alt er et bruttobeløb; det vil sige, at lejeværdi af egen bolig og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er med.

For mere information om skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster.

Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i familieindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:
- Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)
-Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.)
- Lotterigevinster mv.
- Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide



Beløbene er i kr. og øre og kan være negative.



Detaljeret beskrivelse

Detaljeret Officiel beskrivelse:
"Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt".

FAMINDKOMSTIALT (familieindkomst i alt)=
FAMERHVERVSINDK (erhvervsindkomst)+
FAMOVERFORSINDK (overførselsindkomst) +
FAMRENTEINDK (renteindtægt)+
FAMOEVRIGFORMUE (øvrig formueindkomst)+
FAMRESTINDK (anden personlig indkomst)

Familieindkomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat, som følger:

FAMINDKOMSTIALT er baseret på PERINDKIALT fra Personindkomster. Indkomsten er før skat og er summen af såvel skattepligtige indkomster som ikke-skattepligtige indkomster

Her følger et udvalg af de væsentligste ændringer og databrud (se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer):

Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT - se variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomster.

1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand); dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig.

1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten - se dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster.

Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt. Se FORSKER i Personindkomster.

I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige - se FAMKONTANTHJAELP). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes - se FAMPENSOFFENTLIG. Bruttoficeringen bevirker, at den gennemsnitlige familieindkomst stiger kraftigere fra 1993 til 1994.

I 2002 inkluderer familieindkomst skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag.

Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst.

I 2008 og 2009 er FAMINDKOMSTIALT ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt); det betyder altså, at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010.

Den manglende varmehjælp er dog et mindre databrud. Den primære årsag til faldet i indkomsten før skat i disse år er den finansielle krise.

Se i øvrigt årspublikationen "Indkomster" på www.dst.dk/publ/Indkomster


Bilag

Tabel
Graf

Populationer:

Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret.

Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0.

Værdisæt

FAMINDKOMSTIALT har ingen værdisæt