Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer
Beskrivelse
Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkeds-forskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed).
Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid.
IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer.
Statistikområdet Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører beskæftigelse. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark.
Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne.
I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtager-beskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger.
Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:
http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013
Bilag
Variable
ALDERNOV | Alder beregnet ultimo november |
ATPAR | Antal år som lønmodtager |
EJNOV | Antal supplerende ej-november ansættelser |
ERHVER | Erhvervserfaring fra 1980 i 1000 |
ERHVER79 | Erhvervserfaring ultimo 1979 |
NSUP | Supplerende november-ansættelser (antal). |
PENSALD | Alder ved pensionering (offentlig) |
PSTILL | Primær arbejdsstilling |
SENAFAR | Seneste afslutning på arbejdsmarkedet |
SENSTAR | Seneste start på arbejdsmarkedet |
SSTILL | Sekundær arbejdsstilling |
STARTAR | Første år på arbejdsmarkedet |