Gå til sidens indhold

PERSADR

Navn

PERSADR

Beskrivende navn

Personlig arbejdsstedsadresse

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

"Personlig" arbejdsstedsadresse.

Detaljeret beskrivelse

Den personlige arbejdsstedsadresse udleveres kun i afidentificeret form. Alternativt kan forskere få adgang til de tre første cifre af adressekoden svarende til kommunekoden (se variablen KOM_KODE for yderligere forklaring af kommunekode under emnegruppen befolkning).

Selv om variablen ikke udleveres i sin rene form, beskrives i det følgende, hvorledes denne er sammensat.

Den personlige arbejdsstedsadresse dannes på baggrund af arbejdsstedets kommunekode, vejkode og husnummer inklusive husbogstav i nævnte rækkefølge for den enkelte ansættelse. Disse oplysninger modtages fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den personlige adresse er således lig adressen i RAS.

Det "personlige" element i variablen angiver, at informationen i variablen skal ses fra personsiden. Det betyder, at den adresse, der angives, er stedet, hvor den enkelte person arbejder. Denne adresse er lig arbejdsstedets adresse, men er her blot knyttet til personen i stedet for arbejdsstedet.

I de tilfælde hvor en ansættelse ikke kan henføres til et registreret arbejdssted, men knyttes til et fiktivt (et ikke-registreret arbejdssted - se ARBSTK (arbejdsstedskode) eller LBNR (arbejdsstedets løbenummer) under emnegruppen arbejdssteder for nærmere information), vil adressekoden i stedet udgøres af lønmodtagerens bopælsadresse eller bopælskommune eller arbejdsgiverens kommune. I sidstnævnte to tilfælde består adressekoden kun af kommunekoden, og de resterende felter er nulstillet.

Variablen er 11 felter lang og er inddelt på følgende måde:
01-03: Kommunekode
04-07: Vejkode
08-10: Husnummer
11: Bogstav

Værdisættet for kommunekoden er til og med IDA2006 den "gamle" kommune-kode fra før kommunalreformen. Undtagelsesvis for Langelands Kommune, hvor den nye kommunekode anvendes i 2005. Arbejdsstedsadresser på Langeland vil derfor afvige fra ADRESSE i dette år, idet denne anvender den gamle kommunekode. Den nye kommunekode tages i brug fra og med IDA2007. Vejkoden vil i nogle tilfælde også ændres i 2007 som følge af kommunalreformen.

For yderligere oplysninger om henholdsvis kommunekode, vejkode og husnummer henvises til KOM_KODE, VEJ_KODE og HUSNR.

Variablen dannes for hovedbeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selv-stændige og medhjælpende ægtefæller. Variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet) anvendes til at afgrænse de nævnte populationer - se denne variabel for yderligere oplysninger om dette under emnegruppen beskæftigelse.

I værdisættet er angivet koderne 10, 11, 12 og 19. Koderne betyder, at man er registreret med en bopæl i udlandet (dvs. inaktiv i dansk folkeregister) men betaler skat i Danmark.

Værdisæt

PERSADR har ingen værdisæt