ANSXFREM
Navn
ANSXFREMBeskrivende navn
Ansættelsesændring frem til året efterGyldighed
Gyldig fra: 01-01-1980Gyldig til: Gælder stadig
Databrud
Inden for variabel: JaPå tværs af variable: Nej
Kvalitetssikring foretaget af
Danmarks Statistik: JaEksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja
Generel beskrivelse
Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året efter.Detaljeret beskrivelse
Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring fra det forrige år til det aktuelle år for den enkelte ansatte. Variablen ser således fremad i tid til november året efter. Der kan eksempelvis være tale om en ændring til arbejdsløshed fra ansættelse eller til et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet.Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret fremad i tid til det aktuelle år. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af vairablen TYPE. Se denne for mere information.
Når koden er BLANK angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst.
Variablen opdateres for det foregående år ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, atved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes ANSXFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes ANSXFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger set fremad i tid og derfor kun kan dannes, når et nyt år foreligger.
I værdisættet betyder * for værdi A1 og A2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhører i år 2 (året efter).
Kategorierne A1-A3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2). (Se evt. IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) for yderligere information om dette.) Koden A9 = død, angiver, at der er tale om en person, der er død året efter, og der er derfor ingen ansættelse.
Fra 1994 er kode A7 mulig.
Kommentar til graf og tabel.
Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i kode A2 (A2= Til uoplyst arbejdssted i samme firma) for året 1990. Stigningen forekommer året før indførelsen, da variablen angiver, hvor man er ansat året efter.
I 2006 mere end tredobles antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted (kode A4). Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar i 2006. Denne medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer.
I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se LBNR - arbejdsstedets løbenummer) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted.
Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB , der henholdsvis angiver identiteten af arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede).
Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagte arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4). Over halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle nedlæggelser af arbejdssteder som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige.
Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2007 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)".
Bilag
TabelGraf
Værdisæt
U131313.TXT_ANSXFREM - Ansættelsesændring frem til året efterKode | tekst | Fra dato | Til dato |
---|---|---|---|
A1 | Til andet arbejdssted i samme firma * | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
A2 | Til uoplyst arbejdssted i samme firma * | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
A3 | Til andet firma (anden beskæftigelse) | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
A4 | Til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
A5 | Til arbejdsløshed | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
A6 | Til uden for arbejdsstyrken incl. efterløn | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
A7 | Til orlov (både fra ledighed og fra beskæftigelse) | 01-01-1994 | 31-12-3000 |
A8 | Udvandret | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
A9 | Død (inkl. "forsvundet") | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
I2 | Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
I3 | Anden tilgang til arbejsstedet | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
I9 | Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted) | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
U | Uændret | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
02 | Til selvstændig el. arbejdsgiver | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
03 | Til medhjælpende ægtefælle | 01-01-1980 | 31-12-3000 |
04 | Til lønmodtager | 01-01-1980 | 31-12-3000 |