Ældreserviceindikator - Leveret hjemmehjælp - eget hjem

Beskrivelse

Leveret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Besøg leveret som Akuttider, som fx nødkald efter SEL § 83 indgår ligeledes.

Aflyste tider samt klippekortsordning og personer som modtager SEL § 83 på bosteder efter SEL § 107/110 samt personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL § 95 indgår ikke i leverancen.

Hjemmehjælp er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen.

Borgeren har frit valg af leverandør af hjemmehjælp i eget hjem. Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp.

Kommunerne tilrettelægger hjemmehjælpen på baggrund af kommunalpolitiske overvejelser og markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp.

Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven § 83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp.

Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Der er tre leverandører af EOJ-systemer: DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt.

Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør.

Til beregning af leveret hjemmehjælp anvendes tre dataleverancer fra EOJ på fritvalgsområdet:
· L1.1 - Start-/stoptider (denne er dog udfaset i 2020 og der indberettes kun på L1.3)
· L1.2/L1.4 - Visiteret hjemmehjælp
· L1.3 - Leveret hjemmehjælp

Leverance L1.1 (denne leverance er udfaset i 2020 og alle kommuner indberetter data vha. L1.3 for den leveret hjælp) omfatter oplysninger på besøgsniveau for de planlagte hjemmehjælpsbesøg, hvor hjemmehjælperen har registreret et start- og sluttidspunkt for besøget. Dette vil typisk ske i form af en registrering i en håndholdt computer (PDA), men det kan også være som en efterfølgende registrering af de faktiske tidspunkter for besøget. Der er ingen opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp.

Leverance L1.2/L1.4 er en registrering over alle borgere i kommunen, der er visiteret til hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Den visiterede hjælp er opgjort på personlig pleje og praktisk hjælp.

Leverance L1.3 omfatter oplysninger på besøgsniveau for de leverede hjemmehjælpsbesøg. Der er tale om besøgets længde hos borgeren. Dvs., at fx vejtid m.v. ikke indgår. Leverancen skal baseres på de planlagte hjemmehjælpsbesøg i kommunens omsorgssystemer, hvor der evt. justeres for afvigelser i forhold til den oprindeligt planlagte tid - dvs. at aflyste besøg fjernes. Tiderne bliver efterreguleret, hvis et besøg tager længere eller kortere tid end oprindeligt planlagt. Hver ydelsestype er angivet med et start- og sluttidspunkt fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. Hvis et besøg indeholder både praktisk hjælp og personlig pleje, er der foretaget en tidsmæssig opdeling af besøget i to.

Det var oprindeligt tænkt, at leverancen L1.3 skulle dække al leveret hjemmehjælp. Imidlertid er kvaliteten og dækningen af data mangelfuld for flere kommuner. Derfor er der valgt følgende metode til udarbejdelse af leveret hjemmehjælp:

Alle personer, der har modtaget et besøg ifølge L1.3, og hvor kommunen anvender KMD eller Systematic eller DXC fra 2020 og frem som systemleverandør. Undtaget er borgere, hvor der ikke foreligger en visitation ifølge L1.2/L1.4.. Endvidere er personer, hvor der er stor forskel mellem den visiterede og den leverede hjælp, fratrukket.

Ikke alle private leverandører har i dag adgang til at registrere data om leveret tid til kommunernes omsorgssystem. Besøg udført af private leverandører af hjemmehjælp indgår for nogle kommuner således ikke i L1.3, så personer fra L1.2/L1.4, der er visiteret til privat leverandør af hjemmehjælp er inddraget. Deres visiterede ydelser er korrigeret med en omregningsfaktor for at beregne den leverede hjælp, da den leverede hjælp typisk er lavere end visitationen. Forholdet mellem disse er fundet på nationalt plan og på leverandørtype på baggrund af kommuner, hvor både data om visiteret og leveret hjælp fundet valide og godkendt af kommunen.

For nogle kommuner kan der være delvise oplysninger om den private leverede hjælp. Disse ydelser medtages, og kommunens øvrige visiterede ydelser korrigeres med den nationale omregningsfaktor og medtages i den samlede leverede hjemmehjælp.

Besøgene er opdelt tidsmæssigt på ydelsestyperne personlig pleje og praktisk hjælp.

Fra 2020 gælder nedenstående behandling af data ikke længere, da alle kommuner indberetter L1.3
Ovenstående gælder for de kommuner, som ikke anvender DXC som leverandør. For kommuner, der har DXC som leverandør, skal leverance L1.1 inddrages i stedet for leverance L1.3 frem til 2020, hvor alle kommuner inklusiv DXC kommuner er overgået til L1.3. Da L1.1 ikke indeholder en opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp, er dette forhold fundet for de visiterede ydelser, og denne fordeling er anvendt på det samlede minuttal i leverance L1.1. Også i leverance L1.1 er data for de private leverancer mangelfulde. Derfor er samme metode som for L1.3 anvendt her til at imputere privat leveret hjælp.

Den anvendte metode til at imputere den private leverede hjælp kaldes en gennemsnitsimputering. Imputerede data er markeret med koden 'FTI' i kolonnen AEL_Status.

For alle kommuner, der har DXC som systemleverandør, er der en opdeling af den samlede leverede hjælp på personlig pleje og praktisk hjælp ud fra, hvorledes den visiterede hjælp fordeler sig. Imidlertid er der ikke hentet nye data ind i datasættet, hvilket er sket med imputeringen af den private hjemmehjælp. Derfor bliver dette ikke markeret med en 'FTI'- markering.

Det er udelukkende, hvor der er tilføjet nye data i datasættet, som det er sket med den imputerede private hjælp, at der er 'FTI'-markering.

For leverance L12/L1.4 modtages i Danmarks Statistik et ugentligt gennemsnit for hver måned fra kommunerne for den visterede tid. For leverance L11 og L13 modtages data for alle leverede besøg for hele måneden med angivelse i minutter. Disse omregnes til et ugentligt gennemsnit for hver måned, så data bliver sammenlignelige. Der er taget hensyn til antal dage i de enkelte måneder - samt skudår.

Således indeholder leveret hjemmehjælp et ugentligt gennemsnit hver måned i antal minutter. For hver borger kan der være flere forskellige leverandører, idet borgeren kan have valgt én leverandør til personlig pleje og en leverandør til praktisk hjælp og en anden leverandør til madservice. Madservice bliver rubriceret som praktisk hjælp.

Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør.
Statistikken er udarbejdet fra 2011 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Før 2011 var det ikke muligt at udarbejde statistik over leveret hjemmehjælp, da kommunernes indberetninger var mere mangelfulde end nu.

København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, mens Sundhedsforvaltningen primært er for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101.

Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'LEV TID L1 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'.

Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer

Bilag

• Indberettede måneder for kommunerne 2020

Variable