Eksporten faldt i december

Betalingsbalance og udenrigshandel december 2020

I december 2020 faldt eksporten af varer og tjenester samlet med 1,6 pct. i sæsonkorrigerede tal. Faldet kommer især som følge af fald i vareeksporten. Importen af varer og tjenester steg samlet 0,2 pct. fra november til december, hvor vareimporten faldt, mens tjenesteimporten steg. Eksporten af varer og tjenester er faldet 8,1 pct. fra 2019 til 2020, mens importen er faldet 6,6 pct. For såvel eksport som import er der størst fald i tjenestehandlen.

Medicinalvarer begrænsede faldet i vareeksporten i 2020

For vareeksporten var der i 2020 et fald på 4,0 pct. Der var tilbagegang i eksporten af alle varegrupper, med undtagelse af kemikalier, herunder medicinalvarer, som steg med 12,5 pct. Eksporten af en af de store varegrupper, maskiner, faldt med 12,1 pct. Vareimporten faldt med 4,7 pct. fra 2019 til 2020. Her var der fald i importen af næsten alle varegrupper. Importen af brændsler er især med til at give et fald i importen af varer, der krydser grænsen, mens især bunkring og proviantering ligger bag faldet i importen af varer, der ikke krydser grænsen.

Rejser bidrager mest til fald i tjenestehandlen i 2020

For tjenestehandlen har der i 2020 været et fald i eksporten på 13,9 pct., mens importen er faldet 9,2 pct. Rejser står for 40 pct. af faldet i eksporten og 70 pct. af faldet i importen.

Eksporten til USA steg i 2020, men faldt på andre store markeder

Faldet i den samlede eksport i 2020 er især trukket af et fald i vareeksporten til Sverige, samt et fald i tjenesteeksporten til Storbritannien. Også eksporten til Tyskland er faldet i 2020, mens eksporten til USA er steget.

Frem til 2019 har Danmark eksporteret flest varer og tjenester til Tyskland, men i 2020 var USA det største eksportmarked. Det er særligt udviklingen i eksporten af varer, der krydser grænsen, som er udslagsgivende for, at USA nu er Danmarks største eksportmarked. Mens der for Tyskland var et fald i eksporten af varer der krydser grænsen, var der en stigning for USA. Både for Tyskland og USA var der et fald i tjenesteeksporten.

Der er en større del af vareeksporten til USA, der ikke krydser den danske grænse, end der er til Tyskland. For USA var 38 pct. af vareeksporten i 2020 eksport af varer, der ikke krydser grænsen, mens det for Tyskland var 12 pct. 

Tjenestehandlen trak overskuddet ned i 2020

I december lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 12,7 mia. kr., hvilket var 1,0 mia. kr. lavere end i november. I 2020 endte overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 170,8 mia. kr., hvilket er 36,0 mia. kr. mindre end i 2019. Det er især overskuddet på tjenester, der er mindre i 2020.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er for januar-november 2020 opjusteret med 2,0 mia. kr. for 2020 i forhold til seneste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især en opjustering af eksporten af søtransporttjenester. Der er tale om ordinære revisioner, som følge af den løbende kvalitetssikring. Desuden er der foretaget ændringer i fordelingen af varegrupper tilbage til 2010. Ændringerne sker som følge af en systemfejl i offentliggørelsen 11. januar 2021 i Nyt fra Danmarks Statistik 2021:7, som er identificeret i forbindelse med denne offentliggørelse og har medført, at justeringer mellem udenrigshandel med varer og betalingsbalancens varebegreber har været forkert. Fejlen har ingen betydning for den samlede import og eksport af varer i perioden, eller på fordelingen på lande, men angår især fordelingen af varer, der krydser grænsen. Det er særligt eksporten af kemikalier samt importen af fødevarer, der er blevet højere som følge af korrektionen. Læs mere i statistikdokumentationen for Betalingsbalance i afsnittet om sammenlignelighed over tid eller find korrektionerne i revisionstabellen.

Omlægning af Nyt'er om betalingsbalance og udenrigshandel

Denne offentliggørelse er den anden i serien Betalingsbalance og udenrigshandel, som integrerer data fra de tidligere offentliggørelser i Nyt fra Danmarks Statistik om Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer samt Udenrigshandel med tjenester. Målet med omlægningen er at gøre statistikken mere tilgængelig, og samtidig øges detaljeringsgraden for udenrigshandel med tjenester i den månedlige opgørelse.

Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over Udenrigshandel med varer. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer i stigende grad passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, idet kun varer, der krydser grænsen medtages i opgørelsen. Samtidig tager Udenrigshandel med varer ikke højde for, at nogle varer krydser grænsen, uden varen fx er solgt til udlandet - eksempelvis varer sendt til forarbejdning i udlandet. Betalingsbalancens opgørelse belyser import og eksport opgjort efter ejerskifte og medtager dermed også den del af eksporten, der ikke krydser den danske grænse.

Som noget nyt opgøres handlen med varer fordelt på varer, der krydser grænsen, og varer, der ikke krydser grænsen. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt i udlandet, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet.

Korrektioner skyldes forskelle i opgørelsesmetode

Den del af varehandlen, der krydser grænsen, er fordelt på SITC grupper men følger stadig ejerskifteprincippet. Desuden medregnes skibe, fly og brændsler i den del af varehandlen, der krydser grænsen. Den del, der ikke krydser grænsen, opgøres ikke på varekategorier. Det betyder, at evt. forskelle mellem opdelingen på SITC grupper i statistikken Betalingsbalance og udenrigshandel og statistikken Udenrigshandel med varer, bl.a. skyldes korrektioner som følge af skiftet fra grænsepassage- til ejerskifteprincip (se mere om forskellene mellem de to statistikker på www.dst.dk/bopdok).

Detaljeringsgraden for den månedlige opgørelse af import og eksport af tjenester øges, så man kan se månedlige tal for grupperne "søtransport", "andre forretningstjenester" og "øvrige tjenester". For at tydeliggøre sammenhængen mellem betalingsbalancen og nationalregnskabet, bliver nettofordringserhvervelsen en fast del i den månedlige formidling. Betalingsbalanceoverskuddet tilsat overskuddet på kapitaloverførsler mv. giver nettofordringserhvervelsen.

Tabeller i statiskbanken vil i løbet af 2021 blive tilpasset det nye format. Bemærk at den traditionelle opgørelse af Udenrigshandel med varer forsat kan findes i statistikbanken, men det er hensigten at udvide tabellerne, så den samlede import/eksport afspejler opgørelsen i betalingsbalancen.

På nuværende tidspunkt er der oprettet to nye tabeller, bbpm og bblm, som ud over hovedposterne for betalingsbalancen, viser den månedlige opgørelse af betalingsbalancen opdelt på hhv. vare- og tjenestekategorier og lande. Tabellen indeholder både faktiske og sæsonkorrigerede tal (og dermed bliver statistikbanktabellen bb1s overflødig og nedlægges). De nye tabeller indeholder også en versionsdimension, så man kan se, hvordan tallene har set ud på et tidligere tidspunkt.

Bemærk at tabellerne uht4s1 og uht4s2 opretholdes, men at de følger en anden sæsonkorrektion end i tabel bbpm og bblm, hvorfor der kan være afvigelser på de sæsonkorrigerede totaler for tjenestehandlen mellem de fire tabeller. Vi forventer at omlægge sæsonkorrektionen i løbet af 2021, så der fremover ikke vil være afvigelser. Tabellerne omkring Udenrigshandel med varer bevares ligeledes, men forskellene i værdien af varehandlen i disse tabeller og i bbpm og bblm, skyldes forskelle i de to varebegreber.