Gå til sidens indhold

Hjælp til MitID

MitID Erhverv og indberetning til Danmarks Statistik

 (English)

Om MitID Erhverv

NemID er pr. 30 juni 2023 ophørt. Alle organisationer (virksomheder, foreninger og myndigheder), som tidligere har anvendt NemID medarbejdersignatur, skal flytte til MitID Erhverv – eller oprette sig på ny. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan anvende deres private MitID til erhverv.

Læs mere om MitID Erhverv.

MitID Erhverv og særlige rettigheder til indberetning

Indberetning til udvalgte statistikker kræver særlige rettigheder. Det gælder fx indberetning til Lønstatistik, Fravær og statistikker på det sociale område. Du kan finde vejledning til anmodning om og tildeling af særlige rettigheder her: 

For MitID-rettighedsadministratorer: Tildel rettigheder (PDF).
For indberettere med behov for særlige rettigheder: Anmod om rettigheder (PDF).

MitID Erhverv for indberettere uden dansk CPR-nr.

Det er muligt for medarbejdere uden CPR-nummer at blive oprettet som brugere i MitID Erhverv: Følg Digitaliseringsstyrelsens vejledning.

Alternativt kan man som organisation etablere sig som Lokal IdP (lokal identitetsgarant) i MitID Erhverv, eller anvende en it-leverandør, der har etableret en Lokal IdP og tilbyder dette som service.

Læs mere om udenlandske brugere generelt.

Udenlandsk ledelsesrepræsentant?

Det er ikke muligt for en udenlandsk ledelsesrepræsentant, som ikke har et CPR-nummer, at anvende et privat MitID uden CPR-nummer til at tilslutte en organisation til MitID Erhverv. I disse tilfælde skal organisationen tilsluttes af en "anmelder" i organisationen, som har et CPR-nummer og MitID.

Se, hvordan I tilslutter jeres organisation, når ledelsesrepræsentanten ikke har et dansk CPR-nummer.

Vejledning og support til MitID Erhverv

Har du spørgsmål til MitID Erhverv, eller oplever du fejl, kan du finde vejledning hos Digitaliseringsstyrelsen – eller kontakte MitID Erhverv-support via telefon: 33 98 00 20.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen